Jeg håber, I alle havde en rigtig glædelig Juleaften. Her i de rare juledage skal I få de fineste ord om børn og kultur. Det er et gæsteindlæg fra min skønne kollega fra læreruddannelsen, Inger Lokjær Faurdal, som er lektor og underviser i musik og specialpædagogik:
Børn og kultur – stemte øjeblikke
I søndags (d. 8. december) sang Frihavnskirkens pigekor og Østerbro pigekor julen ind sammen med den danske klassiske vokalgruppe Ars Nova i Garnisonskirken, København.
På grund af pigekorene var der mange børn blandt tilhørerne, søskende som også skulle med til den store koncert. Kirken var fyldt til bristepunktet af tilhørere i alle aldre.
Man siger så tit, at børn i dag er så urolige, og har svært ved at sidde stille. Men denne søndag modbeviste, at det altid forholder sig sådan. Børn kan sagtens være stille, når de (evt. sammen med voksne) oplever stemte øjeblikke. – dvs. øjeblikke, hvor man glemmer tid og sted.
Børnene var generelt meget stille undervejs i denne koncert, men især da Ars Nova, sang en gammel engelsk julesang, opstod der magiske øjeblikke hvor alle i kirken lyttede til de 12 smukke stemmers samklang. Børn har ofte fin fornemmelse for kvalitet og for det særlige i en oplevelse.
Efter koncerten sagde en 13 årig pige fra koret: ”De der Ars Nova, de er amacing”.
Stemtheden i kirkerummet vil jeg huske længe.
Så opfordringen lyder hermed: Tag børnene med til kulturelle oplevelser, vælg nogle, hvor man ved, at børn også er velkomne, og mærk, at det ind imellem kan være magisk, at opleve noget i fællesskab, der er større end en selv.
Nu sidder jeg her i stilhed indenfor, og kan høre en rasende larm udenfor i mørket. Man kan næsten være helt bange for, at stjernerne blæser væk.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
FRIKADELLER, SOLGRYN OG RO
Jeg var i Irma forleden…
“Adr, der er mug på de der frikadeller. far.”
“Nej skat” svarer faren til sin ca. 8-årige søn. “Det er fedt.”
“Ej, hvor klamt. Wow de der kaviar er dyre.”
Faren fortæller en del om priserne på kaviar. Drengen: “Hvor mange kaviar, eller æg, tror du far, en fisk lægger om året?Hva’ hva’ hva’? Jeg tror ikke, det er mere end 10.”
Faren virkede fraværende nu, mens sønnikes spørgsmål fortsat regnede ned over ham.
Vi skal som forældre tit huske at melde klart ud til vores børn, hvornår det er tid til hvad.
Jeg glemte det selv dagen lige inden jul, da Rebekka var med mig ude at handle. Hun fandt en pakke Solgryn, og mens jeg spekulerede på, hvor vanillestænger og grødris befandt sig, og om der egentlig stod det hele på sedlen, begyndte hun at læse højt fra Solgryn-pakken – bl.a. at man bruger flere muskler på at være sur end glad, at hørelsen bliver forringet, når man er mæt, og at støv mest består af hudceller.
Pludselig gik det op for mig, hvor umulig situationen var, og jeg bad Rebekka tage et billede af al den der fakta, så hun senere kunne hun fortælle mig om det. Men lige nu ville jeg have helt ro, for ellers ville handleriet gå helt galt.
Vi belaster vores system unødigt, når vi forsøger at multitaske. Det går bagefter udover børnene, fordi vores lunte bliver så kort. Når vi melder klart ud, hvornår det fx er tid til snak og hvornår det er tid til indkøb uden snak, træner vi dem også i at læse andres behov, have situationsfornemmelse, og at der indimellem er brug for at holde igen og vente.
Det vil gøre resten af deres liv sammen med andre mennesker så meget nemmere.
– Vi skal bare forsøge ikke at bebrejde ungerne for, at de er videbegærlige, snakkesalige osv. Det gør vi heller ikke, hvis vi på en respektfuld måde beder om ro til at gøre en ting af gangen.