OM OPVASK OG EN ONSDAG NÅR MAN GÅR I 7. KL.

Alle 4 havde vi forskellige gøremål her til eftermiddag og aften. Da Hannah var kommet hjem ved 19.30-tiden, og hun og jeg var alene i køkkenet, havde hun spist nogle rugbrødsmadder. Jeg sagde, at opvaskeren lige skulle tømmes. Hun stønnede og lagde hele overkroppen sløvt ind over spisebordet.

Så kom jeg i tanke om en ting. Sådan set om Hannah, fordi jeg lige i et lyst øjeblik så udover min egen næsetip.

I morges skulle hun:

• printe noget til en opgave
• skrive en artikel færdig til dansk
• tage stilling til, hvordan vi skulle formulere brevet til kommunen, hvor vi søger om dispensation til, at hun må fortsætte i sin elskede klub, selvom hun går i 7. og derfor burde møde op på Ungecentret langt fra, hvor vi bor.

Så var der skoledagen, hvor hun bl.a.:

• skrev en lang historie i historie om en sort dreng i gamle dage, hvis liv bliver et mareridt, da en ildebrand dræber hans far og dyrene på gården. Moren og drengens søskende må tage til byen for at overleve, og her får nogle slavehandlere fat i drengen, så han skilles fra sin familie og aldrig ser dem igen, men i stedet skal arbejde hårdt i marken under den brændende sol.
• Arbejdede med det franske alfabet
• Hørte fysik/kemi-læreren tale om vægtfylde/massefylde/densitet, tyngdekraft og faldlove. Og så skulle de i øvrigt også tale lidt om atomer.

Eftermiddag og aften:

• Så var der lektier hjemme hos en veninde og stillingtagen til, om Hannah og en anden veninde skal rasle til halloween som aftalt i morgen, eller om de skal sige ja til at gøre det med to andre veninder, der synes, de skal gøre det sammen.
• I stedet for fodboldens onsdagstræning var der særforestilling i biffen for fodboldholdet med Hannahs store idol-gruppe, One Direction. Hun kom godt rundt i følelsesregistret, også bagefter da vi skulle køre tre fodboldveninder hjem, og de snakkede på livet løs om boy-bandet.

Da jeg kom i tanke om alt det, forstod jeg godt, hvorfor hun stønnede ved tanken om at tømme opvaskeren. Der er jo gerne en god grund til enhver adfærd.

Så i stedet for at sige ‘come on – det er hurtigt klaret‘ stillede jeg mig bag Hannah og masserede hendes skuldre, ryg, hovedbund og ansigt. Flere gange lød der nogle salige tak. Efter nogle minutter kom mit ‘det er hurtigt klaret‘, og vupti blev den opvasker tømt af Hannahs hænder.

Det er spændende at finde balancen i hverdagen mellem at se og forstå hinanden og så få ordnet alle de opgaver, der nu engang er en del af vores liv. Men nogle gange kan man ønske sig lidt mere simple living, så der er nok plads til at trække vejret i bund.