OM AT KØRE I S-TOG MED EN 2-ÅRIG

Jeg tog S-toget forleden. (Da jeg skulle ind og købe den mobil til Rebekka, som vi aldrig fik købt på vores famøse bytur i fredags.)

En mor kom ind med en barnevogn og sin datter på armen. Pigen med den søde hœklede hue var nok knap 2 år. Hun skreg og brokkede sig. Det så ud som om, hun helst ville ned og stå selv. Det følgende udspandt sig på det øjeblik, det tager at køre fra Hovedbanen til Nørreport:

Moren: Kan du ikke lide det her tog? Vil du hellere med et andet tog? Nu kan mor ikke huske hvor vi skal skifte. Hvad var det damen sagde?

Det talte hun og jeg lidt om. Der er sporarbejde inde i byen, og jeg kunne tilfœldigvis hjœlpe moren med, hvor de skulle skifte. Nå, vi fortsœtter.

Moren: Nu skal du lige stå selv, for mor skal sms’e, for det når vi da ikke til kl 10.

Pigen står selv og siger så: “Sed’ dér“, mens hun peger. 3 gange siger hun det, højere og højere, så hun til sidst skriger SED’ DER!!

Moren afbryder sin sms’en – “Hvad er det med dig?? Vil du derind og sidde?”

Det var en kœr mor og et lige så kœrt barn. Jeg tog et billede af pigen, da jeg stod af på Nørreport.

Ja, det var lige prœcis det, pigen ville, og hun blev stille som en mus, da de satte sig ind på et sœde.

Det er altså bare ikke altid let at have små børn. Overhovedet at komme afsted og ud af døren, få barnet bugseret ind i toget, inden dørene smœkker, når de vrider sig og skriger, og at forstå deres ønsker, samtidig med man skal holde styr på køreplaner, aftaler og sms’er.

Men det er heller ikke altid let at vœre et barn. Og høre på uendeligt mange ord og informationer og spørgsmål fra sin mor, som man ikke aner, hvordan man skal forholde sig til.

Jeg har de sidste mange år ikke tœnkt på meget andet end, hvordan man får det hele til at gå op. Så man kan fornemme sit barns behov, nœsten inden det melder sig. Så man slipper for stresseriet med skrig og skrål. Og hvordan man kan vœre tydelig i sine udmeldinger, så barnet hele tiden er trygt. Jeg sidder i de her dage og forbereder, hvordan jeg bedst kan dele mine indsigter og erfaringer med forœldrene til min workshop d. 18. august.

Der kommer højst 21 forœldre med, for der skal vœre god tid til alles udfordringer i hverdagen. Men et par stykker, der havde meldt sig, er blevet forhindrede – så der er stadig et par ledige pladser. Nogle af de ting jeg vil fokusere på, og som jeg lige nu arbejder ind i den workbook, som alle får med hjem er:

  • Prœcis viden om, hvorfor du skal undgå skœldud og hvad du kan gøre i stedet.
  • Indsigt i dit barns behov i krop, følelser og tanker, så de lettest kan vœre den bedste version af sig selv.
  • 9 idéer til overskud og glœde på under 5 minutter.
  • Indblik i 7 forskellige temperamenter, der fører til en forståelse for både din egne og dit barns styrker og udfordringer.

Hvis du vil med, så send mig blot en mail på louise@holdaf.dk eller sms/ring til 60351614. Du kan lœse mere om, hvad dagen byder på her.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.