OM AT ELSKE SIG SELV. (Og om at pynte indkøbssedler og massere mors ryg!)

Jeg er blevet opfordret til at skrive om børns hjælp derhjemme – for eller uden penge. Det vil jeg rigtig gerne. Men det bliver først i morgen, for i dag vil jeg gerne gøre mig nogle indledende tanker, der leder frem til emnet. Så her kommer nogle omveje ind i kærlighedens land, som jeg håber, du finder berigende.

Hvis ikke vi mennesker elsker os selv, synes vi vel heller ikke, vi har fortjent andres kærlighed. Det gør det svært at tage imod. Hvis vi ikke elsker os selv, er vi derfor i en mangeltilstand, for alt liv behøver kærlighed. Derfor kommer der masser af vildskud i en ubevidst higen efter at få den kærlighed. Fx gennem et stort behov for, at andre bekræfter, at de ser os og det, vi gør.

Når vi ikke elsker os selv, har vi mindre at give af… når et glas er fyldt til randen, flyder det over, og derfor er det sværere at lade kærlighed strømme fint ud til omgivelserne, hvis vi ikke er fyldt. Vi kan fylde glasset indefra. Ved at elske os selv.

Kærligheden til os selv tror jeg dels kommer af en bevidsthed om, at alene ‘i kraft af at jeg er et levende væsen, fortjener jeg kærlighed’, og dels af en dyb tilfredshed med det, vi gør her i livet. Det gør godt at gøre godt.

Jeg tror på, der er stor forskel på børns kærlighed til sig selv fra fødslen af. Den ene af mine døtre, har været meget hård ved sig selv, og synes fra hun var helt lille af sjældent, at det, hun gjorde, var godt nok. Hun kunne finde på at banke hovedet ind i væggen af frustration over, at hun ikke levede op til sine egne utroligt høje krav. Den anden har, fra hun kunne tale, blot sagt “Jeg øver mig bare“, når noget, hun lavede, ikke var perfekt – hvad enten det var at tegne, bruge en hullahopring eller klatre i træer.

Den enorme accept af sig selv kommer indefra og er for mig at se ikke noget, forældre bare lige kan trylle frem i deres børn. Ligesom vi heller ikke bare lige kan trylle en grad af selvhad væk. Men vi kan gøre vores bedste for at skabe de betingelser, der får barnets kærlighed til sig selv til at vokse.

Dels ved at vise at de fortjener at være elsket, bare fordi de ér. Ved fx uden anledning at stryge barnet over håret og sige Jeg elsker dig. Og dels ved at lade vores børn gøre godt. Skabe masser af muligheder for, at barnet kan bidrage i hverdagen til fællesskabet, så alle trives bedre.

Allerede til vuggestuebarnet: Jeg kan ikke finde mine sutsko, ej vil du ikke hjælpe mig? Eller Jeg er træt i kroppen, vil du massere min ryg? Eller Det er meget sjovere at handle ind, hvis indkøbssedlen er fin. Vil du pynte den? Eller Jeg kan ikke nå saltet, vil du give mig det?

Og så kommer alt det praktiske som at dække bordet, bære ud, hive tøj ud af vaskemaskinen, og efterhånden lægge vasketøj sammen, lægge hovedpudebetræk på, finde varer i butikken, vande blomster, tørre borde af, skrive indkøbssedlerne osv.

Det er helt helt vildt, som oplevelsen af at gøre nytte, føle sig værdifuld, øger vores børns overskud. Det gør helt utroligt godt at gøre godt. At skabe muligheder for det, er for mig at se noget af det allervigtigste i opdragelsen. Så vi må gøre vores bedste for at finde tid og skabe rum for det i hverdagen.

I morgen kommer så det med pengene ind i billedet…