NYTÅRSLEG OG CURLINGMOR (MIG)

Nytårsaften var vi sammen med min søsters familie og deres sjove venner. En af dem, (Tonny som laver det her og hjælper utroligt mange mennesker) satte alle mulige mærkelige lege i gang. Den ene gik ud på, at man skulle komme med en af 3 meldinger: 2 oppe / 2 nede / 1 oppe og 1 nede.

Alle rundt om bordet kom på skift med en af de 3 meldinger, og Tonny svarede hver gang, at det var enten rigtigt eller forkert. Vi prøvede alle desperat at finde et system, men det varede laaang tid, inden 5-øren faldt for os én efter én. Hemmeligheden var, at meldingerne skulle svare til vores hænders placering! Hvis man fx havde begge hænder på bordet, og svarede ’2 oppe’, var det rigtigt, men hvis man havde den ene hånd over bordet og den anden under, skulle man have svaret ’1 oppe og 1 nede’ og så fremdeles.

Nå – jeg forklarer reglerne, fordi legen var så sjov, at du måske vil prøve den på familien. Men nu skal du høre den egentlige grund til, at jeg fortæller om alt det her på min blog, som jo egentlig handler om børn…

Da alle vi 10 voksne havde moret os med legen, og alle var tilfredse med at have regnet den ud, kom de 7 børn hen til bordet. Vi spurgte, om de ville prøve en leg, vi lige havde lært. De var selvfølgelig fyr og flamme, men så snart legen gik i gang, mærkede de den samme frustration, som vi voksne lige havde oplevet: At komme med mærkelige meldinger som virkede helt absurde, når man ikke forstod en brik af, hvad det handlede om. Og ham Tonny sad for det meste bare og sagde, at det man meldte var forkert.

Jeg mærkede mine pigers frustration og prøvede med det samme at glatte ud: “I kan tro, at vi var helt vildt lang tid om at gætte, hvad det handlede om.” “I gør ikke noget forkert, for man kan ikke rigtigt gøre noget forkert i den her leg” og bla bla bla.

Curling-moren havde stukket sit bekymret ansigt frem. – Mine piger skulle nødig blive kede af det, så jeg måtte hellere berolige og trøste osv.

Louise, come on – at berolige og trøste er til situationer, hvor der er brug for det. Det her var en leg. Til en fest. Der skal ikke gå inflation i den bløde moderfavn. For børnene skulle gerne rustes til livets udfordringer, ik’. Og hvis jeg udstråler, at der er brug for trøst til noget, alle børn skal øve sig på – at spille og ikke altid forstå reglerne – så bliver det vist svært for dem at kunne overkomme alt det, der er langt sværere.

Børn tager virkelig ikke skade af at mærke frustrationer, og hvis Hannah og Rebekka havde sagt, at nu kunne de næsten ikke holde det ud mere, kunne jeg have opmuntret dem og sagt, at jeg godt kunne forstå, at det føltes træls. – For jeg havde jo selv lige prøvet det.

Jeg øver mig. På at droppe tendensen til at være bekymret og prøve at fjerne enhver sten fra mine børns vej i livet. Jeg kommer lige i tanke om en øvelse, der hjælper med til at fjerne bekymringer. – Den vil jeg dele med dig i morgen. For hvis vi bliver mindre bekymrede, gør vi vores børn en rigtig, rigtig stor tjeneste.