NYE VANER

Da jeg holdt workshoppen forleden for forældre på ATP, stillede en far et rigtigt godt spørgsmål. Han spurgte, hvordan man tager en ny pædagogik til sig, hvis man pludselig ønsker at gøre noget markant anderledes, end man plejer. Fordi man fx har læst en bog om pædagogik, set noget i fjernesynet om børn – eller været til en workshop med mig. Altså – hvordan kan man gøre nogle ting i forhold til sit barn anderledes i hverdagen, uden at de pludselig bliver helt forvirrede. Godt spørgsmål.

Mit umiddelbare svar er, at hvis det handler om en holdningsændring, synes jeg ikke, der er grund til at italesætte overfor børnene, at noget fremover bliver anderledes. Bare gør det. Man vil måske skælde mindre ud, fordi man er blevet opmærksom på, at børn gør umulige ting, fordi de endnu ikke har lært at gøre tingene, som vi synes, de skal, og skældud er ikke den bedste måde at lære dem det på. Når der så fremover opstår situationer, hvor man ville have irettesat barnet på en vred måde, kan man blot i stedet fortælle, hvad de skal gøre i stedet, eller man kan spørge barnet, hvorfor det gør det der – ofte har barnet gang i et spændende projekt, vi bare ikke kender til. – Og man kan så venligt fortælle, at det vil man ikke have.

Handler det om helt bestemte ting, man tidligere har gjort, men som man nu vil gøre anderledes, synes jeg det giver god mening at tale med barnet om det. Man har måske tidligere insisteret på at barnet skulle have en time-out, hvis det gjorde et eller andet, vi ikke synes er i orden. Hvis man ved nærmere eftertanke mener, at der ikke kommer noget godt ud af de time-outs, kan man sagtens sige til barnet i en rolig stund: ”Når vi nogle gange har det dumt, og du råber, og jeg bliver sur, så plejer vi at… Jeg har tænkt, om det ikke ville være meget smartere, at vi…” Altså kom med dit forslag, og vær åben for at barnet måske tænker med og kommer med andre idéer. Og hvis du ikke slet ikke har nogen gode forslag, så sig det ærligt til barnet – ”Hvad kan vi mon gøre, så det ikke bliver så dumt.”

PS: Hvis man i øvrigt vil ændre vaner – men ligesom resten af menneskeheden synes at det er ret så svært – så kan jeg på det varmeste anbefale Ben Furman’s bog Børn kan. Ham Furman er en totalt erfaren og kompetent psykiater, der har hjulpet børn over hele verden med at slippe dårlige vaner som at bide negle, slå når de bliver hidsige, tisse i sengen osv. – Men jeg har opdaget, at hans enkle trin er mindst lige så effektive på voksne som på børn.