Jeg kan høre, at det er begyndt at pusle ovenpå. Med en af pigernes små skridt. Så om lidt vil jeg rejse mig, og fortsætte dagen sammen med min familie.
Men jeg har taget hul på dagen alene. Som så mange gange før, er jeg stået op ved 5-tiden. Har lavet te, tændt stearinlys og siddet i total stilhed. Nogle gange er det på gulvet jeg sidder og lægger vasketøj sammen. I dag var det i sofaen for at ordne min mailbakke, der var fyldt til bristepunktet.
For at være den gode version af Louise, behøver jeg så meget stunderne alene. Det var derfor en virkelig stor udfordring, at Hannah de første 2 år af sit liv slog øjnene op og var dugfrisk hver morgen kl. 5.00. For altså, jeg ved godt, at jeg er ret mærkelig, at jeg står ofte står op helt frivilligt meget tidligt. Men før kl. 5 sætter jeg alligevel grænsen, så der var ikke nogen stille alene-morgener i de par år.
Men det er der er i høj grad nu, og jeg nyyyder det. Jeg håber, at du også gør noget af det, du nyder. Selvom det måske kræver lidt indretning og prioritering. Hvad end det er. For vi skal være gode ved os selv. Og kan det simpelthen ikke lade sig gøre at skabe totalt yndlingsøjeblikke – som det fx ikke kunne for mig, dengang Hannah vågnede så tidligt – så husk, at det kun er lige nu. Alting er snart for sidste gang. Og så husk, at meget andet dog kan lade sig gøre. Idéer ligger lige her.
Én kommentar
Tak fordi du minder om vigtigheden. Min nydelse i dag var at vågne langsomt i et tomt hus – datter på weekend hos sine morforældre, manden på morgen-kajaktur – og gå i bad i ro, uden at have et øre halvt ude af badeværelset for at høre om barnet vågner, og uden at der står en og venter på at overtage bruseren. Det var nydelse for mig