RIGTIG GODT NYTÅR KÆRE DU. MÅ DIT 2011 BLIVE FYLDT MED LYS OG GLÆDE.
Jeg opdagede heldigvis en ting forleden. En ting i mig selv jeg vil forandre. Godt, for opdagelsen af et eller andet er 1. skridt på vej til at tage skeen i den anden hånd.
Jeg er, ligesom mange kvinder i dag, påvirket af de mange muligheder i et moderne samfund – ferieidéer, særlige caféer, nye bøger, biografpremierer, fine lege med barnet osv. osv.. Det kan være fint nok at være opmærksom på små og store ting præsenteret af tidskrifter, reklamer, venner, fjersyn, nettet osv., som kan berige mit og familiens liv.
Men det er knap så fedt at stresse sig selv op over noget, der egentlig talt bare skulle være rare tilbud, man kan gøre, når og hvis lejligheden byder sig.
Og det var det der stresseri, jeg opdagede, at jeg altså gav alt for meget efter for, da jeg greb mig selv i – midt i en dejlig juleferie med masser af tid – at blive småstresset over…FJERNSYNSPROGRAMMET! Alle de 100vis af kanaler vi kan tage her i vores betonlejlighed tilbyder det ene mere hyggelige program efter det andet og fine, gamle film – og man vil jo så nødig gå glip af noget, så hvad skal man dog stille op?
For 7 Søren Louise – det er da virkelig komisk at stresse dig selv over, at du måske går glip af et eller andet, der sker på en skærm.
Det satte de mange muligheders forbandelse på spidsen. Eller rettere sagt – de mange muligheder er der vel for så vidt ikke noget galt med. Problemet er alene den måde, jeg forholder mig til mulighederne på. Har besluttet at jeg hermed fra og med år 2011 vil tage ansvar for at tage de mange tilbud – inkl. Til julebal i nisseland og Anne fra Grønnebakken – for det, de er. Ting jeg glad kan konstatere, at jeg nu ved eksisterer – men at mit liv er noget helt, helt andet.
Det liv er nu og her, og passer et tilbud ind i nuet, er det fint, og gør det ikke, er der på ingen måde nogen problemer i det. For så er det netop noget andet nuet er fyldt ud af. Og lad mig dog mærke og opleve dét nu fuldt ud – lige nu.
3 kommentarer
Godt og smukt… og meget, meget lettere sagt end gjort. Det er vist en livsopgave (i hvert fald for sådan en som mig) – og ikke bare en 2011-opgave. Godt nytår!
Jep Carportognoia. Klart lettere sagt end gjort. Men dog lettere for mig nu, når jeg så, hvordan jeg totalt uden grund hundsede mig selv rundt. Normalt bilder jeg mig ind, at stresseriet efter at ville alt muligt, er fordi JEG gerne vil et eller andet, som vil give mening at gøre. Men da jeg opdagede, at jeg blev småstresset pga. et fjernsynsprogram, kunne jeg se, at det altså er en eller anden form for delpersonlighed, der har meget lidt proportionssans, og som meget gerne vil skabe mærkelige fiktive problemer, og hermed bliver det måske nemmere fremover at distancere mig fra stresseriet og sige ‘hey, du delpersonlighed. Du er helt ok, men det er altså mig, der kører maskineriet her. Jeg gør det, jeg gør med glæde, og du behøver ikke minde mig om, at verden består af milliarder af muligheder, for det ved jeg godt. Tag en slapper i stedet.’
En god løsning er at få stueantenne!
Jeg har fravalgt parabolen – delvis af økonomiske årsager og delvist pga de utallige muligheder, der kan frarøve tid fra det væsentlige!
Men nu er jeg heller ikke den store fjernsynsfan, og herhjemme kan der gå dagevis uden tv’et er tændt!
Så jeg er nok ikke den rette til at svare på indlægget, når det kommer til stykket!
Men jeg kan bare så godt følge dig, for har haft 796 kanaler og for lidt tid til at nå at se alt det “vigtige”!
Kh Sanna