Jeg er til en utrolig spændende konference om voksen-barn-relationer i disse dage. I Rebild Bakker. Uhh, hvor er er her smukt.
Vi lærte i dag, at børn fra 9-12 mdrs.-alderen får et “Nej“, “Stop“, “Må ikke” hvert 9. minut i gennemsnit!
Det kræver sin dreng og pige, at blive mødt af et irettesættende forbud hver gang, der er gået 9 minutter. Men ungerne er seje – de klør på for det meste uden at synes, at verden bryder sammen.
Og vores nej’er fører til børnenes behovsudskydelse. Til at de langsomt kan blive de her civiliserede borgere, der hæmmer impulser til at gøre et eller andet, fordi det ville genere nogen, eller gøre noget, selvom man måske ikke har så meget lyst til det.
Men alligevel – selvom nej’erne er vigtige, så er de altså også ret trælse. Og det kræver virkelig en god portion selvværd i barnet, for at det ikke føler sig forkert. Så lad os prøve at bruge nej’erne kun, når det virkelig er nødvendigt. Ikke fordi vi er over-bekymrede, sarte eller har indrettet hjemmet upraktisk.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
3 kommentarer
Uhhh, føler mig en smule ramt, men vil absolut prøve at se på, hvornår jeg siger Nej og om jeg ikke kan blive bedre til at sige ja
Kære Anita,
Nej’et ligger lige til højrebenet, og bebrejd endelig ikke dig selv for, at du ikke har ‘ja-hatten’ på hele tiden. Det er blot så fint med en bevidsthed om det, for så vil vi kunne se, at det indimellem er muligt fx enten at tie stille, give et handlealternativ, gå med ind i barnets aktivitet eller fokusere på noget andet fint, barnet gør, der så kommer mere af.
Kh. Louise
Hej Louise !
” Pas på ” kommer vist ind under kategorien af advarsler, jeg høre det bliver brugt, selv til store børn, som f. eks. bare skal hælde mælk op i et glas. Jeg mener, det kan gøre dem lidt nervøse, så de netop spilder – måske det er bedre at sige: ” Jeg tror du kan! “