Jeg gik ind for at sige go’nat til Rebekka lige før. Som ca. 3.200 gange før.
Da jeg kom ind på hendes værelse, sagde hun, “Mor, hvis jeg nu ikke kan sove…“
Jeg afbrød hende. Med voksne og fornuftige råd om, hvad hun nu skulle stille op, hvis hun ikke kunne falde i søvn.
Hun ventede tålmodigt og lod mig tale ud. Så gentog hun stille og roligt: “Hvis jeg nu ikke kan sove, så vil jeg bare ligge og tænke. På at det snart er jul…” Og så nævnte hun andre rare ting, hun ville tænke på.
Det er virkeligt komisk. Jeg disker op med gode råd, og mit barn behøver dem slet ikke. Jeg skal blot slå ørebøfferne ud, træde et skridt tilbage – og lade hende komme på banen. Så går meget af sig selv. Godt at man kan øve sig på det. Øve sig på at droppe rollen som det menneske, der altid ved bedst og skal sørge for alting. For når jeg tror, jeg er det menneske, undervurderer jeg i den grad mine kloge børn.
Heldigvis er de så kloge, at de minder mig om det. Og indimellem har jeg heldigvis overskud til at opdage det.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Én kommentar
Så fint et indlæg Louise, og så tænkte jeg at jeg lige ville synes godt om det, men der manglede en knap
Kunne du ikke overveje at sætte en synes-godt-om-knap under hver af dine indlæg, så de nemmere kan spredes til Facebook? Det ville jeg synes var en dejlig julegave.