NÅR TO VERDNER MØDES

NU er det blevet fredag… Og jeg præsenterer med stor glæde det dybt kompetente menneske, Ingrid Skov, og hendes gæsteblogindlæg Når to verdner mødes. Med glæde fordi det nærmest poetiske indlæg vil berige enhver forælder. Så glæd dig, kære læser. Og rigtig god pinse. Ordet er dit Ingrid:

Når to verdner mødes

Kære alle jer, der Holder af

Jeg er meget taknemmelig for, at Louise har inviteret mig ind som gæst i jeres kærlige skrive-rum, TAK Louise, og tak til alle jer, der gør jer umage for at holde af. I gør verden til et bedre sted at være!

Jeg hedder Ingrid Skov. Jeg laver Moderne Kropsarbejde, tiltænkt det moderne menneskes livsvilkår. Det kan du læse mere om på min hjemmeside ingridskov.dk

De næste tre fredage vil jeg give jer nogle idéer til, hvordan I giver jer selv de bedste betingelser for at holde af.

For de fleste, er det ikke manglende kærlighed men overskud, der står i vejen for at holde af, som vi gerne ville. Når vi vrisser af vores børn, er det jo ikke fordi vi ikke elsker dem, men fordi vi ikke magter dem, i det givne øjeblik. Det kræver overskud at være kærlig og tålmodig.

De fleste moderne forældre er stærkt pressede på tid. På en eller anden ulykkelig måde, er tid blevet en evig mangelvare. Børn er til gengæld lykkeligt uvidende om solens færd over himlen. Tiden er der bare, ligesom luft.

Stressede forældre prøver forgæves at appelere til børns medfølelse, så forstå det dog, vi kommer for sent ! Men det hjælper sjældent at skynde på børn. De glemmer det lige så hurtigt igen.

Dine frustrationer er på højde med dine forventninger, sagde en klog veninde engang til mig. Vi kan med andre ord spare sig selv for en masser frustrationer og et stort energitab, hvis vi indser, at børn ikke forstår begrebet tid.  Vi lever i hver vores verden. En verden afmålt i tid og en verden udenfor tid.

Vi må ofte føre børn igennem vores verden. Op i klapvognen, ind i bilen, op på cyklen, ind i toget, hånd i hånd og så afsted. Det er mig, der bestemmer, for nu navigerer vi i min verden.

Dér hvor vi har mulighed for det, kan vi til gengæld vælge at træde ind i barnets tidsløse nu. At gå over i barnets tidsløse verden, er en invitation til meditativt samvær…også med dig selv. Husk, at du bevidst har valgt at glemme tiden! Bliv i nuet. Kik på dit barn, tal med dit barn, se på dit barn, men hold kontakten til dig selv imens. Det skærper dit nærvær og din tålmodighed.

Mærk dig selv, helt konkret. Mærk din vejrtrækning. Mærk hvordan du har det. Børn er drevet af lyst. Giv dig selv lov til også at være det. Mærk hvad du har lyst til og vær ærlig. Giv dig selv lov til at sige, at du ikke lyst til at lege i sandkassen eller skubbe gyngen hvis du ikke orker det. Det er et sprog børn forstår. Du kan være nærværende, imødekommende og kærlig, uden selv at gå i barndom.

Så er du i gang med at opbygge overskud til at holde af… også af dig selv !

Næste fredag tager jeg fat på et ømtåleligt emne : bækkenbunden. Der er meget overskud at hente i bækkenbunden, hvis vi ellers kan finde vej udenom den sure pligt og den dårlige samvittighed. For mig handlede det om at stoppe med at stå ret i flinkepigskolen og mærke, at jeg var voksen, og at jeg var kvinde…

Du ønskes en dejlig pinse og en god uge.

Kærligst fra Ingrid