Skolen er desværre ikke altid for børn og sarte sjæle.
Jeg har skrevet et blogindlæg på videnskab.dk om nogle af mine oplevelser, da jeg var lærer og fra mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.
Du kan læse Når skolen er værre end spild af tid her.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.
5 kommentarer
Tusind tak for henvisningen til din artikel, som jeg lige har læst – og har lyst til at læse igen. Og printe ud og lægge på alle bordene på lærerværelset på mandag, for at minde mine kolleger om, hvor vigtigt vores arbejde er og hvor meget vores fremtoning, attitude og imødekommehe (eller mangel på samme) betyder for elevernes trivsel og læring.
Som akt-lærer har jeg været både observerende flue på vægge og aktiv medspiller i rigtig mange undervisningssituationer og derfor ved jeg (desværre), at du rammer plet med din artikel og har ret i, at der findes lærere, som ikke er dygtige nok til netop relationsarbejdet i skolen. Heldigvis ved jeg også, at det er noget, der i disse år er fokus på – og på min skole er der fx et obligatorisk kursus i relationsarbejde for alle lærere og pædagoger.
Endnu engang tak for en supegod og inspirerende blog, jeg læser med stor interesse alt hvad du skriver, fordi jeg både som mor til tre piger og som lærer og akt-lærer er i målgruppen for samtlige dine artikler
KH Helle
Kære Helle,
Tusind tak for din værdifulde feedback. Det betyder meget for mig, at artiklen læses af øjne, der ser, at jeg anerkender rigtig mange læreres enorme arbejde. Et arbejde der er så enormt betydningsfuldt, at det er rystende, når det desværre af nogen ikke varetages professionelt og med nænsomhed.
Hjerteligst fra Louise
Velbekomme!
Jeg er sikker på, at du med dine artikler om folkeskolen kan gøre en forskel – fordi du har været der og set og oplevet med egne øjne, men nu har indtaget en mere observerende og analyserende position udefra. Jeg oplever, at det er svært at kritisere sit eget system indefra (man skider ikke i egen rede, er det ikke sådan, man siger!?) og sådan tror jeg, mange lærere tænker. Det er både godt og skidt. Godt fordi vi skal passe på hinanden og fokusere på det positive og dét, der virker – og skidt fordi det betyder, at der (netop som du påpeger) findes undervisnings-praksisser, der ikke er i orden og hvor ingen påpeger det. Selvfølgelig skal kritik altid gives nænsomt og med respekt for den enkelte, men jeg kender til tilfælde, hvor der er decideret berøringsangst for at tale om det, der ikke fungerer – og det er noget af det, jeg drømmer om at være med til at ændre på!
Gode hilsner
Helle
Din artikel ramte lige i hjertekulen…. Har været pålydende ene og den anden side af bordet i diverse skoler og øv øv øv at det stadigt er muligt.
Hvor kan jeg læse hele afhandlingen
Kære Bente,
Tak for dine ord. Der er stadig et godt stykke henimod en skole, der bedst muligt understøtter alle børn og unges positive udvikling.
Jeg er færdig med afhandlingen i august 2014, men jeg har udgivet nogle populært formidlende artikler om de foreløbige resultater, og dem kan du se på dcum.dk (Dansk Center for Undervisningsmiljø) og på videnskab.dk
Mange hilsner fra Louise