NÅR JEG BLIVER SMÅ-STRESSET…

Der har været for mange og for lange arbejdsdage herhjemme på det sidste. Og for meget logistik, der kun liige kunne gå op. Så vi glæder os utroligt meget til Juleferie. Helt vildt meget endda, glæder jeg mig.

Min krop vil ikke samarbejde med stress og jag. Min hjerne tænker ikke så klart, når der hele tiden er lidt mere, der skal gøres – og så lidt mere, og lidt mere. Og jeg taber ting og rammer ind i noget, så det gør ondt. Flink krop, der minder mig om at sætte tempoet ned.

Og det lytter jeg så til indimellem, og det virker hver gang. Sammen med en anden ting, der også har en virkelig positiv effekt, hvis jeg er ved at blive stresset. De 2 ting er:

BEVÆG MIG LANGSOMT

VÆR TAKNEMMELIG.

Når jeg forstået min krops pointe, efter at have tabt og glemt diverse, så husker jeg et råd, jeg engang fik af min veninde. Prøv at bevæge dig i et unaturligt langsomt tempo. Det virker virkelig. Prøv selv. Det får dig også til at trække vejret roligere og dybere.

Og så taknemmeligheden. Når vi har travlt, har vi gerne fæstnet blikket nedad. Mod fødderne, computeren eller smartphonen’s skærm. Så minder jeg mig selv om, at livet jo faktisk er vidunderligt, og vil glæde mig selv ved at værdsætte noget af alt det fine. Straks løftes mit blik, og jeg får øje på solen, på en en stjerne, på en fugl, på et ansigt, på blomster i en vindueskarm. Mit liv bliver sat i perspektiv, og jeg husker at være fuldt og helt til stede. Lige nu.

De 2 ting – sammen med de 4 ord Jeg elsker dig. Tak. (Som du kan læse mere om her, hvis du har lyst) de hjælper virkelig, når det brænder på. Og det er rart.

Jeg gider ikke planlægge, om der kommer flere ord herinde inden Jul – så for en sikkerheds skyld får I alle, kære læsere, mine allerbedste ønsker for en Rigtig Glædelig Jul. Og for et nyt år for jer og jeres familier fyldt med lys, glæde og mange kram.

Kærlige julehilsner fra Louise

PS: Billedet har jo ikke just noget med Jul at gøre. Det bare en situation fra 2012, jeg er meget taknemmelig for sammen, hvor Mikkel og jeg cyklede ud for at se blomstrende kirsebærtræer.
Hey, det er en god idé til en ‘runde’. – Jeg elsker ‘runder’ ved aftensmaden. Hvor vi på skift deler et eller andet med hinanden – fx ynglingsdit- og dat, en god/træls ting fra dagen osv. I dag vil jeg klart foreslå familien, at vi tager en runde med en (eller flere) situationer fra 2012, vi virkeligt er glade for, vi har oplevet. Så får vi se, om de gider. De er nogle gange ret trætte af mine rundelege. Men jeg bliver ved med at klø på:-)

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Én kommentar

  1. Rikke R
    Skrevet d. 22. december 2012 kl. 18:39 | Permalink

    Jeg er taknemmelig for at have nogle, der heller end gerne vil passe vores hund, imens vi tager på julehotelophold i Tyskland:-)

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.