Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.
NÅR ALT MULIGT BLIVER LIDT FOR MEGET
Roen og nærværet har været begrænset herhjemme i den sidste tid. Mikkelmanden har været sløj, jeg har haft 1000 ting at gøre i forbindelse med afslutningen af min tid som lærer på den lille skole, hvor jeg har arbejdet de seneste måneder. Hjemmet ligner en slagmark, for vi skal flytte om få dage. Pigerne farer rundt til legeaftaler med deres venner inden det store farvel i morgen, hvor sommerferien starter. – Eller sms’er på livet løs med nye venner på den nye skole, som de besøgte for 1 uge siden.
Og sent i eftermiddags var det så, de kom i tanke om, at der skulle købes afskedsgaver til deres hjerteveninder. Og da de kom hjem var der ikke tid til at pakke gaverne ind. Så derfor vil de tidligt op i morgen for at gøre det. Under aftensmaden syntes jeg da lige, jeg ville informere pigerne om de næste dages begivenheder. Babysitting for min veninde i morgen, barnedåb i overmorgen og pyha.
Er der noget at sige til, at Rebekkas lille krop blev urolig? På den der faren-rundt-måde, som de fleste voksne ikke kan holde ud. Og Mikkel, der jo er sløj, blev kort for hovedet, og da Rebekka pludselig kom til at skubbe til en lampe med sin urolige krop, lød han sur, da han sagde, at nu måtte hun altså tage det roligt.
Så løb hun ind og gemte sig mellem flyttekasserne i stuen og græd. Og jeg kunne kun sige, at dagene var svære lige nu, men vi skulle nok komme igennem dem. Og ferien kommer til os om et lillebitte øjeblik.
Da Rebekka var faldet til ro, tænderne var blevet børstet, og hun lå i sin seng, kom Mikkel ind for at sige godnat. Hun sendte ham et virkeligt olmt blik. Og vendte ryggen til ham. Han gav hende en oprigtig undskyldning. Så fint var det, det han sagde til hende. Jeg hørte ikke det hele, men et øjeblik efter krammede de hinanden, og hun faldt glad i søvn. For hun fik det, hun havde krav på. En velfortjent undskyldning. For det er ikke retfærdigt at blive skældt ud, fordi man ikke kan rumme alt det, ens forældre går og har gang i.
P.S. Vi skal forresten have nye møbler, når vi flytter. Så hvis du mangler møbler i god stand til billige penge, har vi en sovesofa, to læderlænestole og 4 Jær-spisestuestole til salg. Se bare her. (De er praktiske, når man har små børn, fordi de er mørke, men nu er pigerne blevet så store, at jeg kan få den lyse sofa, jeg altid har drømt om:-)