MORGENER

Til min sidste workshop fortalte en far, at deres morgener var umulige. Han endte for det meste med at komme for sent på arbejde, for det var umuligt at få hans 3-årige datter til at stå op, selvom der både blev lokket med croissanter fra 7 Eleven og truet med hvor dumt det hele ville blive, hvis ikke hun kom ud af fjerene.

Et par tips vil formentlig kunne hjælpe:

1: Gør det attraktivt at stå op. At blive mødt af en sur og stresset far er ikke det mest tillokkende, og det virker på ingen måde motiverende at far fortæller, at han kommer for sent på arbejde, hvis ikke det hele går lidt mere tjept. Barnets empati er slet ikke så udviklet, at hun kan relatere til noget så fjernt som en chef, der bliver sur, så lad enhver motivationsfaktor være relateret til barnets egen verden.

Faren gav mig ret i at det ville hjælpe, at gøre det at stå op mere attraktivt. For han huskede den morgen, hvor datteren fløj ud af fjerene, da de havde aftalt, at hun måtte få neglelak på. Ofte er der nok ikke tid til den store manicure, så det kan handle om noget så enkelt, at man gør det til et ritual i forbindelse med putningen at finde én ting, der bliver dejlig den næste dag. Og som det derfor vil være rart at stå op til. Fx at der er lovet solskin, at vi skal have din livret til aftensmad, at der kommer Byggemand Bob i fjernsynet, at vi skal besøge mormor og morfar osv.

2: Undervejs i samtalen kom faren til at tænke på en ting, der også ville hjælpe. Nemlig at vække sin datter et stykke tid inden, hun reelt skal op. Så der ikke er stress på fra begyndelsen af, men så hun får lov til at ligge og gasse den lidt.

Men så er der selve morgenen udenfor sengen – som bestemt ikke er specielt attraktiv for de fleste børn, fordi det, de har lyst til, ligger så langt fra det, deres forældre fokuserer på – som tandbørstning, overtøj, tisse af osv. Og det er ikke rart at give sig i kast med noget, man ikke rigtigt kan overskue, og som man gerne bliver skældt ud for undervejs. Men dét findes der en løsning på. En løsning som jeg elsker. Og som jeg kan se, først skal afsløres i morgen, for ellers bliver indlægget her alt for langt…

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Én kommentar

  1. Skrevet d. 27. april 2012 kl. 05:37 | Permalink

    Hej Louise. Tak for et godt indlæg. Vi har også brugt at vække vores datter 5 minutter før vi skulle op. Men vi syntes stadig at hun var lidt morgensur. Så nu tager vi hende ned ( så hun ikke ligger og snuser videre) og lader hende sidde alene i vores seng eller sofaen så hun kan komme til sig selv i de 5 minutter inden rutinerne starter. Det har været rigtig godt for os. Kh Anja

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.