MOR OG BARN

Her er de sidste ord i denne omgang fra Ingrid Skov, den vise og varme, moderne kropsarbejder. Hun hjælper os i dette indlæg med at huske på, at både børn OG mødre har brug for omsorg. Og giver et vidunderligt indblik i to forskellige kulturers vaner, når det kommer til det at få børn. Hør bare her:

Mor og Barn

Jeg fødte begge mine børn i Paris, på et stort « umenneskeligt » hospital tæt på ringvejens evige strøm af biler. Alligevel følte jeg mig som en Madonna. Så meget næsten ærbødig opmærksomhed fik jeg, som nybagt mor. Jeg havde skænket menneskeheden endnu et liv !

Frankrig er et katolsk land, er det mon derfor kvinden er i centrum, mere end barnet ?

Barnet får hvad barnet skal have, men det bliver betragtet som et lille puppet væsen, der ser alt på hovedet og ikke har de store behov. Moderen derimod høster omsorg og opmærksomhed, gaver og blomster.

Dette er ikke et antropologisk studie, men blot mine egne subjektive erfaringer. Alligevel tør jeg godt påstå, at der hér er tale om en kulturel forskel, der rækker ud over min egen historie. Jeg har jo veninder i begge lande.

De franske kvinder så jeg få assistance fra tilflyttede kvinder fra den nærmeste omgangskreds. De  danske kvinder stod med hovedet nede i frysedisken i Netto to dage efter fødslen. De franske kvinder tog på kurbade, fik vokset ben og købte nyt tøj. De danske kvinder gik til efterfødselsgymnastik (med barnet) og diskuterede amning i mødregrupper.

I Frankrig spiser man sen aftensmad. De yngre børn bliver derfor « spist af » før de voksne, der nyder et roligt måltid uden at blive afbrudt. Når jeg var på besøg hos danske venner, så jeg dem spise kold mad med et barn på skødet, mens vi forgæves forsøgte at tale sammen.

På legepladserne drøner de franske børn rundt, mens de voksne (mænd som kvinder) sidder på bænkene og snakker. I Danmark drøner de voksne rundt og man ser dem stå på fortorvet i kulde og sne og vinker til udflytterbussen endelig kører.

Barnets tarv ?

I dag er mine børn store, og jeg har måske helt mistet fornemmelsen. Sådan går det jo. Men dengang følte jeg mig provokeret begge veje. Provokeret over de franske voksnes » egoisme ». Provokeret over de danske voksnes « opofrelse ».

DK: « Kunne vi da ikke sidde og snakke uforstyrret sammen, nu jeg endelig er på besøg ? »

F: « Kunne vi da ikke spise sammen alle sammen, bare juleaften ? »

Som altid gælder vel de vise ord, om at finde den gyldne middelvej.

De tre foregående fredage har jeg på forskellig vis inviteret til i fællesskab at tænke over hvor balancen ligger mellem at give og tage.

Det er (også) barnets tarv at mor og far er glade og har overskud.  Både vores døtre og sønner har godt at at få den sunde egoisme ind med modermælken. De vil altid være vores børn, men en skønne dag bliver de jo også voksne. Hvis vi ikke lærer dem, at voksne også har brug for at værne om deres overskud, hvem skal så lære dem det ?

Og så ganske kort tilbage til kroppen, for det er jo primært mit arbejdsfelt. Mærk efter hvad du har brug for, og stol på det du mærker, er mit motto. Der er mange idéer om hvad er der sundt både hvad angår kost og motion. Idéer skifter over tid, ligemeget hvor videnskabelige de udgives for at være. Din sunde fornuft og mavefornemmelser derimod tager sjældent fejl.

Tak for nu og rigtig god sommer !

Kærlig hilsen

Ingrid

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Én kommentar

  1. Skrevet d. 19. juni 2012 kl. 11:04 | Permalink

    Hvor sjovt at læse, når man selv har født børn i udlandet og er gift ind i en anden kultur (fransk/italiensk). For der er vitterlig stor forskel og dermed grobund for diskutioner om hvordan “vi” gør. Men vi er heldigvis enige om, at der skal være plads til de voksne (omend den sidste par-middag uden børn ligger ret langt tilbage :-) ) og det prøver vi så at lægge ind i skemaet af fodboldturneringer, danseafslutninger, skolefester, mors yoga, fars musik og hvad der ellers fylder en børnefamilies liv op. Kh Louise

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.