MOBILFRI SØNDAG

Hannah er på Facebook, både hun og Rebekka er på Instagram, og så sms’er de ligesom alle andre med nær og fjern.

Jeg har det virkelig dobbelt med al den virtuelle kommunikation. I ved, alle de oplagte for og imod’er:

• for – fx: Børnene udfolder de deres kreativitet på Instagram, der jo er en slags dagbog med billeder. De kan opretholde kontakten til fx kusiner i Jylland og venner, der skifter skole. De rustes til en moderne verden, hvor det er vilkår at skulle navigere i de mange verdener.
• og imod – fx: De får skabt en distance til nuet – får sværere ved at være nærværende. De bliver små-stressede over alle de platforme, man skal også være på, samtidig med man er på i sit hverdagsliv. De får styrket den indre ekshibitionist, der er afhængig af omverdens ‘likes’.

Det er nok ikke et enten-eller, men jeg tror, at ligesom med alt andet i livet handler det om at balancere på den knivsæg, der hedder den gyldne middelvej. Finde balancen som alle trives godt med.

(Mo) bilfri Søndag

Mikkel og jeg synes, at der var kommet ubalance i hverdagen hos os – at elektronikken klart fyldte for meget. Så lørdag aften sagde vi til pigerne, at vi mente, der var brug for en mobil- og iPadfri søndag. De små-brokkede sig lidt, men var i det store og hele med på den. Sagde selv, at så skulle telefonerne også gemmes et sted.

Da vi kom til søndag formiddag, spurgte Hannah, om vi ikke bare kunne sige, at de kunne være på en halv time. Var lige ved at sige ja, men meldte så i stedet ud, at når man nærmest er blevet afhængig af noget, så er der nogle gange brug for en kold tyrker. Så jeg mente virkelig, det var bedst at holde fast. Lidt mere brok, men ikke specielt meget.

I går aftes sad vi så alle 4 og spillede et spil. Og jeg sagde, at jeg synes, det havde været rart, at der ikke havde været gang i noget elektronik hele dagen. At dagen ligesom havde været længere. Pigerne var helt enige. De havde virkelig haft en skøn dag. Med meget mere leg med hinanden og mange flere ting fra hånden end ellers.

Hannah lød så begejstret for den her mobilfri søndag, at Rebekka så på hende lidt skeptisk “Så du siger, at du faktisk godt kunne tænke dig, at vi gjorde det igen.” Hannah svarede ja.

Fedt at blive bekræftet i, at det er en lettelse for vores børn, når vi som forældre går ind og tager ansvar. Det er først og fremmest de voksnes ansvar at skabe balancen i hverdagen. Mens vi er lydhøre overfor vores børns behov. Alle deres behov – både for at være med på moden, men også for at have ro indeni og ikke være på eller blive underholdt konstant. (Desuden må vi også tage højde for trådløse teknologiers skadelige stråling, som du kan læse en knap så behagelig, men vigtig artikel om her.)

Hvis du har små børn og mere har issues med tv’et, så skrev jeg på et tidspunkt en temarække af indlæg om det. Dem kan du finde her.