Det blev ugen, hvor jeg:
- Glemte en aftale hos dyrlægen
- Glemte at hente Rebekkas veninde, der skulle køre med til håndbold
- Glemte et kontakforældremøde – eller, på en måde glemte jeg det ikke, for jeg mødte op på skolen. Den var bare helt tom – for mødet var åbenbart afholdt dagen inden, for jeg havde noteret det forkert i min kalender
- Glemte at lukke den ene dør i huset, da jeg tog afsted, så Manna havde haft en fest rundt i kvarteret!
Har man så for mange aftaler, er for distræt, eller har en forkert kalender? Formentlig lidt af det hele, men den sidste ting er ret let at gøre noget ved, så det har jeg tænkt mig at gøre. Jeg har ellers altid insisteret på at bevare en elsket papirkalender, for så har man ligesom styr på tingene på en anden måde, end hvis aftalerne bare flyver rundt i et virtuelt rum. Se selv, hvor overskuelig særlig uge 47 er!
Det er da dejligt enkelt ik’? Nej, og derfor overgiver jeg mig til Mikkels mangeårige forslag om at bruge kalenderfunktionen i vores mailsystem. Han har bl.a. ønsket det, sådan at den projektlederfunktion, man ofte som mor med martyrmine tager på sig, rent faktisk er mulig for ham at dele. For det har på en eller anden måde ikke været så let at træde ind og få overblik over det, jeg har noteret i min kalender. Så det skal nok blive godt at lade en papiræra slutte. Jeg er i hvert fald motiveret til noget forandring.
Ved aftensmaden i går fortalte jeg familien om alle mine glemsler i denne uge, og Hannah sagde: “Jeg overvejer nogen gange ikke at blive mor“, og Rebekkas ord var: “Det er meget godt, når I gør noget dumt, fordi så kan vi nemlig gøre det bedre, når vi bliver voksne.”
Ja ja, der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget…
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Én kommentar
Med en fødselsdepression og et barn på 8 mdr der ikke lader mig sove mere end 2 timer af gangen om natten er min førhen så skarpe hukommelse nu også helt forsvundet. Jeg har oplevet at glemme de samme “vigtige” ting som du beskriver – og mere til. Det er frustrerende og en smule angstprovokerende, for en person som jeg, der normalt elsker at planlægge ned til mindste detalje.
Min forsigtige løsning er denne: vi har en kridttavle i køkkenet, udenfor børnenes rækkevidde, hvor der er en kolonne for hver ugedag. Her skriver jeg alle aftaler, madplaner osv. Også de ting som sker hver uge bliver skrevet på. Der står fx permanent ved tirsdag: Johanne gymnastik kl 17, HUSK VAND. For det vand dér, det er så svært at huske…