MÅLTIDER

Der er et eller andet med os forældre, der gør os en lille smule mere lykkelige, når vores børn spiser. Når bare de er mætte, så er det ret godt, er der en urgammel stemme indeni os, der siger. En stemme tilbage fra dengang for længe siden, hvor livet handlede om overlevelse, og vi ikke vidste, hvornår det næste måltid blev fanget.

Den stemme gør, at det tit i dag er ret overdrevet, hvordan vi retter øjnene på barnet, der spiser. For madindtaget handler ikke om overlevelse – det nærmeste supermarked ligger jo i sutskoafstand.

Så lad være med at give spisesituationen for meget opmærksomhed. For overvågning og kontrol skaber trods og modstand. Træk vejret i bund og husk, at dit barn nok skal klare sig. Det er mit bedste råd til folk, der har problemer med at deres børn ikke spiser nok, spiser for meget, er kræsne osv. – Siger hønemoren, der ikke har tænkt på meget andet end Rebekka og Hannas maver, siden de blev født! Men jeg har netop lagt mærke til, hvad der virker, hvornår.

Udover at vi skal undgå et overdrevent fokus på vores børn, når de spiser, har jeg 3 andre tip, der kan gøre måltiderne til berigende stunder i stedet for stunder med frustrationer:

Tip 1: Udvis begejstring. Følelser smitter – dvs. at det er vigtigt, at vi selv er begejstrede omkring det, vi putter i munden. Selvom du ikke kan se en effekt nu og her, så vær vis på, at din holdning til maden har en enorm betydning for børnenes oplevelse af den.

Og så kommer her en information, ikke så mange kender til:

Tip 2: Nye smage skal have været i munden 11 gange, før vi kan lide den. Det er et biologisk faktum, at vi skal tilvænnes til nye smage, før vi oplever, at de er helt ok. Se, det er en vigtig information. Fordi hermed har man som forælder et langt mere afslappet forhold til, at børnene som oftest ikke bare guffer alt muligt i sig fra første færd. Og en afslappet holdning fører altid så meget godt med sig.

Hvorfor er de fleste børns livretter mon spaghetti, pizza, boller i karry og frikadeller? Bl.a. fordi det er de retter, de fleste forældre serverer igen og igen. Det hjælper oplevelsen af en god smag godt på vej. En god smag er altså lig en velkendt smag.

Denne information var virkeligt som et opmuntrende tilråb til stemningen omkring vores spisebord. Pludselig gav det god mening at sige, at al mad lige skal smages på, men at det er helt fint, hvis der ikke bliver spist op. Bliver det sagt glad og ubesværet, så vil barnet efterhånden vænne sig til så mange smage, at det lystigt spiser det meste nye. Også helt nye retter, fordi det ikke forbinder ny mad med negative følelser og forældre. Og det giver mod på og overskud til at prøve nyt.

Tip 3: Vær konsekvent. “Der er ikke andet mad end det, der står på bordet.” 10 min. senere: “Okay, så tag en portion havregryn!” Lad være med at sige til barnet, at der ikke er andet mad, hvis det alligevel får havregryn, det skal sove. Hvis det betyder noget i jeres familie, at der spises omkring bordet og ikke på alle mulige andre tidspunkter, så hold fast i det. Betyder det til gengæld ikke så meget, så servér gerne havregryn senere, men undlad at sige ét og så gøre noget andet, da det ikke gør os særligt troværdige.

I morgen fortæller jeg om en ret grænseskridende ting, vi gjorde herhjemme i forhold til børnene og maden. Og så får du idéer til, hvad I kan bruge energi på under måltidet, når ikke det skal handle om, hvor meget børnene putter i munden.