MÆRK LIGE EFTER.

Det er for mig at se noget af det vigtigste, når vi er sammen med børn og unge, at vi kan mærke os selv. Når vi kan mærke os selv, kan vi også mærke vores grænser, give udtryk for dem og på den måde vise vores børn, at vi respekterer os selv. Og det i sig selv er en vigtig lektie, som børnene tager med sig i livet.

Og når vi respekterer os selv, så bliver vi ikke triste, irritable og indignerede over, at verden – og ungerne – er imod os. For vi lader hverken verden eller ungerne være imod os.

Det bliver nemlig muligt for verden og for de kære børn at samarbejde med os, når vi melder ud, hvad vi ønsker. Hvis du går ind på en restaurant og siger, at du vil gerne have en ret, der er lidt grøn, og vist ikke for stærk, og også ret pæn, er det virkeligt svært for tjeneren at servere noget for dig. Men bestiller du nr. 16 med ekstra ost og pesto, så er der klart større chance for, at du får præcis den pizza, du drømmer om.

Det betyder ikke, at vi skal tale stolpe op og ned om vores egne behov, og om hvordan vi vil have alting. Vi skal bare huske at skabe så mange stunder som muligt, der skaber rum for, at vi falder til ro, gearer ned og på den måde kan mærke os selv. Så vil vi udstråle en balance og sikkerhed, der gør børnene omkring os trygge, og som de kan navigere i forhold til.

TIP: Husk at tage ansvar for at gøre det, der skaber ro og glæde i dig, når det er muligt. Hvad end det er at lægge vasketøj sammen, gå tur ved havet, kigge ud af vinduet eller meditere (her er et link til en meditation, jeg har været lykkelig for at bruge i mange år). Tag med glæde dig selv alvorligt og vær bevidst om at bruge tid på det, du holder af. For både din egen og dine omgivelsers skyld.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.