Der er et billede af mennesket, der for mig at se er rigtig smart at have i baghovedet. Hvad enten du er sammen med børn, unge eller voksne. Forestil dig et lys der funkler og stråler. Lyset er vores inderste væsen – vores indre kerne – og det står i et hus. Huset er vores personlighed med krop, følelser og tanker. Nogle gange kan lyset skinne frit og uhindret ud i rummene og gennem vinduerne, men andre gange kan det ikke trænge igennem. Fx kan vinduerne være møgbeskidte, gardinerne kan være trukket for, eller der kan stå alle mulige møbler i vejen, som spærrer for lyset.
Når det er tilfældet – når fx barnets hus ikke er tiptop i stand, dvs. når barnets fysiske, følelsesmæssige og mentale behov ikke er dækket – kan lyset udefra heller ikke skinne ind i alle rummene. Dvs. at børn altså ikke er modtagelige for indtryk og input udefra – fx lærdom, inspiration, andres behov – hvis de oplever kaos indeni. Vi voksne må tage ansvar for at hjælpe børnene med at holde deres hus i orden – dvs. at må prøve at dække børnenes behov i hele deres væsen. Så bliver de hele og kan udstråle alt det lys, de har indeni sig.
Det syn på børn og unge indebærer i mødet med dem en tro på, at der gemmer sig så meget mere under overfladen. Og når de ter sig trælst kan man opfatte det som ‘ridser i lakken’ og altså ikke ændre sin grundlæggende positive forventning til barnet. Måske tværtimod blive endnu mere nysgerrig efter, hvordan jeg kommer ind under overfladen. For lyset er derinde – et eller andet sted.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Én kommentar
… og så kunne jeg lige mærke mit eget lys, som var blevet dækket til af uro og utålmodighed og uafsluttede handlinger. Jeg skal vist bare lige sidde og lade lyset skinne igennem ruderne, så tågen kan lette stille og roligt.
Tak for billedet.
I like!