Rebekka og jeg sad sammen i lægens venteværelse og bladrede i et boligblad.Rebekka kommenterede billedet: “Sikke et smart bord. Det er bare skørt, at maden vil trille af, fordi det er helt skævt.“
“Men det er ikke noget bord, skat. Det er en skammel.”
“Nå, men sikke en smart skammel så. Bare skørt, at barnet triller af, når det sætter sig på den.“
Børnenes logik er vidunderlig og uovertruffen. Og vi er altså bare ret forskellige. Børn og voksne. Sikke meget vi kan lære af hinanden.
Rigtig god weekend og glædelig 1. søndag i Advent i overmorgen. Jahh, så bliver det i mit hoved tilladt at nyde al juleriet, skrue over på radio Soft og skråle med på Last Christmas, synge julesalmer om morgenen med tændte stearinlys og pynte hjemmet med Gertrud Sands hjem som forbillede. (Nåh nej. Det går ikke. Ikke i år. Mikkel har nedlagt veto mod for meget tingel-tangel. Faktisk gik jeg med til hans forslag om, at hvis vi nu omdannede en stor reol i stuen til et gigantisk nisselandskab, så kunne resten af hjemmet fredes for pynt. (For han kommer næsten aldrig i stuen.) Okay så – mens jeg næsten uhørligt understregede, at lys, amarylis og hyacinther med sløjfer ikke tæller med som pynt.)
Én kommentar
Hehe. Pynt skal der til.
Og ja, verden er skæg og sjov og dejlig set gennem en børnebrille.