Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer. -
RSS
LIDT AF HVERT
Det går strålende her i Oxford. Glæder mig til at dele alt muligt med jer i den kommende tid.
Her på det gamle college er der faktisk netforbindelse. Så du får lige et link til mit seneste nyhedsbrev, som jeg skrev i flyveren. Det handler om noget meget, meget vigtigt. Om noget af det, der skaber flest problemer for vores børn.
Det handler om, at vi forældre ofte i misforstået godhed giver efter og dropper alle grænser. Som jeg kan love dig for giver skrig og skrål.
Og så husk forresten, at hvis du vil med til min workshop Få det bedste frem i dig og dit barn d. 18. så er det kun indenfor det næste døgn, at det kun koster 200 kr. – 200 kr. for at blive inspireret, få konkrete redskaber, svar på spørgsmål om hverdagen, få serveret god te og kaffe og øko-lækkerier samt at opleve et berigende fællesskab med andre forældre. Der ønsker at gøre det bedste for deres børn, men synes den der hverdag indimellem er en hård nød at knække.
Til sidst må jeg lige vise et billede, jeg tog i går i den botaniske have her i Oxford: