LEGEPLADSEN

I den solskinsfyldte påskeferie var vi på cykeltur. Vi kørte ud til havet og badede. Kun et lillebitte øjeblik, men jeg følte mig alligevel ret vikingesej.

På vej på cyklerne kom vi forbi forskellige sjove legepladser, vi slet ikke kendte. Bl.a. en på Østerbro på vist nok Århus Plads. Ej, den er sej. Det er et eventyr med ankomst til Påskeøerne, hvor de berømte statuer er lavet om til klatrevægge. Der findes en skattekiste med en lille rutschebane, men sejest er skibet, man er rejst med. Det er forlist, masten er knækket, og der er så mange fine detaljer.

Hannah klatrede på en form for rebstige, der var spændt ud mellem skibet og en af statuerne. Det var svært at holde balancen, og hun sagde virkelig overrasket: “De har godt nok regnet med børn, dem der har bygget den her legeplads.” Så lyste hun op i et smil: “Det er dejligt.“

Ja, det er dejligt, når vi mennesker, tror på hinanden, og har tillid til hinandens formåen. Gennem Hannah udtrykt med, at legepladsplanlæggerne ‘regnede med børn’. Vi kan alle meget mere, end vi tror, og børn er vilde med, at overliggeren ikke er for lav. Når de vel at mærke har overskud.

Er de fysisk, følelsesmæssigt eller mentalt i underskud, skal opgaverne være lette og overkommelige. Og det er en evig opgave i hverdagen at træne sine antenner, så man kan mærke, hvornår ens barn magter hvad. En ret så spændende opgave, synes jeg.

Hey, fandt lige et billede af skibet på nettet: