I går skulle Annamette Fuhrmann sidde i sofaen i “Lounge” med sin mand, inden jeg gik på. Annamette kan skrive, så man ofte griner højlydt, mens man læser.
Og i går gjorde hun mig helt rørt, da hun fortalte om hensigten med sin splinternye bog Længsler og Leverpostej – min længsel efter kys, knald og kærtegn, der blev væk, da der kom børn. Pointen var, at det ér hårdt at være småbørnsforældre og rigtigt mange bliver skilt undervejs.
Annamette sagde, at hvis hendes bog bare kunne hjælpe 3 forældrepar til at blive ved med at tro på kærligheden og hinanden og stå årene med små børn igennem sammen, så var hun glad. Når de så kommer ud på den anden side af træt med træt på, kan de dér vurdere, om de egentlig er vokset helt fra hinanden eller ej.
Jeg fik i hvert fald lyst til anbefale bogen, der hudløst ærligt lukker os ind i den virkelige virkelighed. Så man måske ikke føler sig så alene, når bleer og ammeindlæg er ved at vokse en over hovedet.
Du kan se Annamette fortælle om bogen lige her i “Lounge”.
Én kommentar
Skønt motivation for at skrive en bog! kærligheden har ikke de bedste vilkår, så der er brug for den hjælp…