Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.
KURT & KANTSTENEN!
Indlægget har intet med børn at gøre. Det handler om bilkørsel. Øhh, nå. Min bilkørsel en regnfuld mandag aften.
Der er nogen, der siger, at kvinder hverken kan finde vej eller køre bil. Hmm, i mit tilfælde passer det desværre. I går aftes futtede jeg glad afsted i Kurt – vores lille bil. Vores meget lille bil:
Glad fordi jeg kl. 18 skulle til middag på Bistro Bobo på Østerbro sammen med nogle dejlige damer. Skønne Caroline Meldgaard havde nemlig inviteret alle skribenterne (og jeg er en af dem) fra det fantastiske Børn i Byen til middag.
Men altså. Kl. 18 holdt jeg ikke foran Bistro Bobo, men kørte forvirret rundt på Nørrebro. Jeg havde altså gjort det, GPS-damen havde sagt. Alligevel kom jeg to gange til et uforskammet irriterende blindvej-skilt.
Nå, fut fut Kurt, så jeg ikke kommer alt for sent til middagen. Ups. Der er jo den Bistro. Er der ensrettet? Nå, det går nok lige at bakke de 30 m. tilbage. Og jahh, én eneste enkelt parkeringsplads lige på hjørnet. Den snupper Kurt. SKRAKRRTCHHS.
Jeg bakkede op over en så håbløs høj kantsten, at den burde forbydes.
Og fast sad Kurt. Nogle af hans små hjul kunne ikke nå jorden, for den høje kantsten holdt ham oppe i luften. Jeg skrev på P-billetten. “Undskyld jeg ikke holder helt inde i båsen. Men bilen sidder fast.“
Middagen var så lækker, og damerne var så søde. Så ud i det ruskende stormvejr og købe mere P-tid. Vusj, P-billetten bliver udskrevet – og PUST, vinden tager billetten. Så så man lige mig ræse henad Nordre Frihavnsgade i meget høje støvler på jagt efter en flyvende billet.
HVORFOR TOG JEG IKKE BARE DEN CYKEL, SOM MIKKEL FORESLOG, JEG SKULLE?
Men vidste du, at skribenterne på Børn i Byen ikke bare er gode til at skrive og til at spotte gode steder at få fine oplevelser med sine børn. De er også super-hjælpsomme. Så kl. 23 så man 5 kvinder, der forgæves skubbede på Kurt for at hjælpe ham væk fra den høje kantsten. Og et øjeblik efter så man to af dem gå hen til den nærmeste container (!) for at finde et bræt, det ene hjul kunne trille nedad! Vildt fremmede kvinder jeg aldrig har mødt før. Så rørende hjælpsomme.
Det lykkedes at få Kurt fri. Da vi fandt 2 mænd på gaden, der gerne ville skubbe med. Jeg tænkte, at de én gang for alle fik bekræftet deres evt. fordom om, at kvinder virkeligt ikke er gode til at køre bil. Jeg er i hvert fald ikke. Og jeg ved faktisk ikke, om jeg nogensinde bliver det.
P.S.: Mikkel blev forståeligt nok en anelse sur, da han havde læst dette indlæg, for jeg havde ikke fået fortalt ham noget om Kurt og kantstenen. Hannah satte ord på det hele: “Det er fordi, Mikkel er en praktisk type. Det er du ligesom ikke mor. Du er mere….ja, du er mere den lidt tumpede type.”