KONETAMMEREN!

Forleden morgen fortalte Hannah noget i bilen på vej til skole og bandede undervejs i sin fortælling. Rebekka afbrød hende og sagde med en gammelklog stemme:

Hov hov. Må vi lige bede om konetammeren“.

Hun mente ‘kammertonen’:-) Jeg bliver altid taknemmelig, når jeg som forælder på en blid og sjov måde bliver mindet om, at de kære børn stadig har så meget at lære. For når tingene indimellem skal gå stærkt, og de har svært ved at følge med, bliver man jo ofte bare irriteret.

Men når de sidder gravalvorligt og taler om tonekammeren, så er det pludselig virkeligt til at begribe, at det ikke bare giver sig selv at være menneske. Og at jeg må blive ved med at give mig god tid til at lære dem det. Tålmodigt og kærligt. – Så godt jeg nu kan.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.