Jeg var væk i sidste uge, fordi Mikkel og jeg var på kæreste-tur. Han har haft et absurd travlt efterår og vinter, og jeg været MH. – Mor med kæmpestort M og husmor med kæmpestort H.
I julegave havde jeg givet Mikkel et døgns kæreste-tur til Hotel Skansen i Sverige umiddelbart efter hans store arbejdsprojekt ville være veloverstået. Og det blev det så i sidste uge.
Og det var godt tænkt af mig med den julegave. Og at vi skulle afsted lige efter Mikkels knokleri var slut. Det var virkelig virkelig tiltrængt at have tid og ro sammen. V-I-R-K-E-L-I-G. Og jeg tror, det var nødvendigt, at vi netop fik den tid og den ro til at finde hinanden, inden vi skulle finde hverdagen sammen igen. Hvis bare vi pludselig var sammen meget mere og skulle få de tusindvis af praktiske ting, som en hverdag består af til at gå op, så tror jeg ikke det ville ske i en kærlig atmosfære, men præcist det modsatte.
Så jeg stemmer for kæreste-ture. Faktisk var det den første af sin slags, som Mikkel og jeg har været på i vores 12 ½ år gamle ægteskab. (Kobberbryllupsklokkerne ringer den 14. februar). Jo jo – vi har været i biografen, ude at spise, på museum, ude at gå tur og andre af den slags rare ting. Men vi har aldrig foræret os selv en eller flere overnatninger sammen – bare os to. Men det er hermed indført som fast tradition en eller flere gange årligt. Gosh det gør godt. Så godt.
For vi opdagede, at vi slet ikke var irriterede på hinanden. Men kunne snakke sammen i timevis. Og det var rart at opleve, at når man skrællede alle de lag af tøjvask, logistik, hundeluftning, lektiehjælp, opvask, støvsugning, kø på motorvejen, oprydning, skolens intra-net og madlavning væk for en stund, så var der faktisk to mennesker tilbage, der elskede hinanden højt.
Det er dagens tip. (Foruden at løfte hinanden ind i himlen ved at tage på kæreste-tur). Dagens tip er indimellem at huske at se den, man lever sammen, som det menneske virkeligt er. Som det menneske man engang valgte at leve sammen med, fordi man slet ikke kunne lade være. Dels skylder man hinanden det, og dels bliver hverdagens mange gøremål så lettere at få løst sammen. Fordi voksne også bliver de bedste versioner af sig selv, når de bliver set på af kærlige, milde øjne. Når de bliver holdt af.
P.S: Jeg kom med utallige bakker op til Mikkel, når han sad til ud på natten og arbejdede, og startede igen tidligt tidligt om morgen. Her er den sidste morgenmadsbakke, han fik serveret. – Den sidste i ret lang tid!
Den brune mad er honning og 'mandel-mus'. Det smager så godt.
Og her er nogle billeder fra det svenske spa-hotel. Indenfor og ude fra havet, hvor der ligger dette fine hus med en udendørs pool med 40 grader varmt vand. Så dejligt. Og så varmt, at jeg fik mod til at vinterbade for første gang.
Og der var koldt – se selv den is, vi så på vores gåtur forbi en lille elv.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Én kommentar
Vi har heldigvis været velsignet med en masse bryllupper i vennekredsen indenfor de sidste 3 år, som har passet perfekt med vores søn, der er 3½ år, så der har vi haft mulighed for at være sammen og overnatte ude uden ham, og det gør godt for os:-)