Mikkel og pigerne er gået i svømmehallen. Hvor dejligt med en stille stund alene.
Lad mig fortsætte, hvor jeg slap i går – med et ønske om at sprede en glæde i mig selv og i dig, kære læser, så vi er klar til at smile oprigtigt glade, når vi i overmorgen rører i rødkålen, tænder for Disney’s Juleshow, trisser rundt om træet og rækker gaverne til hinanden.
F0r vores børn elsker glæde. Det er rart for alle at være i en glad atmosfære. Og børnene opdager med det samme, hvis smilet er påtaget og falsk. Selvom de måske ikke siger noget om det.
Så derfor kommer der et par billeder til fra min december, der minder dig og mig om, at livet slet ikke er så tosset. Heller ikke nu i december, hvor der på en måde på samme tid er allermest lys og allermest mørke.
Vi var på juletur i Malmö med mine kære svigerforældre. Men der var ikke meget jul over svenskerne, lige dér i hvert fald. Tænk, vi så kun to væsener, der mindede os om julen. En nisse, der lå i vinduet i en brillebutik og snorkede, og en julemand i et stormagasin som var klædt i sort- og hvidternet tøj! Nå, men så dukkede Rebekka pludselig op og var på tilbud i en tjecket sportsbutik. Gosh, hvor jeg elsker børns mærkelige påhit:
Flere børne-påhit, der varmer i en kold tid. Forleden var pigerne og jeg ude at smage på varm kakao på forskellige caféer. Jeg skriver nemlig for Børn i Byen og skal lave en Top 5 over gode varme kakao’er. Vi var på ved ned mod Nørreport, og Rebekka skrev en vigtig sms til en veninde – noget med en julegave. Hannah synes, det var træls at gå så langsomt pga. Rebekkas koncentrerede sms’eri, så da vi nåede hertil:
Da vi nåede hertil – ved Vor Frue Kirke – fortalte Hannah, at hun altså lige ville løbe en omgang rundt om kirken, for så kunne Rebekka stå stille og få skrevet den sms færdig imens. Gad jeg at tælle hvor lang tid, det tog. Og væk var hun.
Og så har jeg her foreviget en af mine december-svagheder – fine julegaver. Jeg eelsker simpelthen at pakke gaver ind og synes selv, at pigernes 4. søndag i advenstgaver blev så fine. et stk. ørevarmere, honninghjerter, julekugler og et spil kort gemmer der sig bag al det skønne papir og sløjferne.De to sidste billeder er fra i går. Pigerne og jeg handlede ind, og det var faktisk en sand fornøjelse. Dine børn skal ikke være særligt gamle, før du kan bruge tippet her. Pigerne fik hver deres lille vogn, og så fik de særligt ansvar for at finde et par varer. De fór glade afsted, jeg kunne koncentrere mig om de andre varer i fred og ro, og da vi nåede til kassen, kunne jeg søreme stå og fotografere, mens de selvfølgeligt sørgede for alle varerne. Husk, børn vil gerne bidrage. Alle mennesker vil gøre nytte.
Til sidst ser du Rebekka lege Luciabrud. Det evigt opfindsomme barn brugte nettet, der havde været viklet rundt om juletræet, som slør og teksten til sangen bandt hun fast i et tørklæde rundt om maven, og så spankulerede hun ellers højtideligt rundt i stuen og sang Lucia-sangen.
Jeg vil lade det sidste blogindlæg inden Juleaften slutte med ordene fra den søde sang:
Skænk os af lykkens væld, lige til livets kvæld…
RIGTIG GLÆDELIG JUL.
Én kommentar
Kæreste Louise,
Hvor er jeg bare glad for og taknemmelig over, at du valgte at blive mit barn.
Vi ses i morgen.
Stig