JULEDAGE OG HVERDAGE

Vi skulle intet lave 1. Juledag. Mikkel havde heldigvis insisteret på, at vi absolut ingen aftaler skulle lave. Men at vi bare skulle være os 4. Og jeg er ham så taknemmelig, for det blev i sandhed en magisk dag.

Lige før blev jeg ramt af et strejf af vemod. For jeg tænkte, at noget af al den glæde og morskab, vi har kunnet skabe i disse arbejdsfri dage, og særligt 1. Juledag hvor der slet ingen forpligtelser var – åh, hvad skal der blive af det, når hverdagen starter igen.

• Hvordan skal der blive tid til at lære min kære familie et skørt kortspil, jeg nød at spille, da jeg gik i folkeskole?
• Hvordan skal der blive tid til, at jeg kan sidde og drikke min morgente i fred og ro, inden de andre vågner, mens jeg ser Go’morgen Danmark. Og bagefter mediterer. Stadig inden de andre er vågnet?
• Hvordan skal der blive tid til at se Mikkel og pigerne agere Michael Jackson-banden, mens de prøver at moonwalke på en gang?
• Hvordan skal der blive tid til at spise morgenmaden i stuen, fordi vi lige opdager, at der er en film, vi alle gerne vil se?

Alt det tænkte jeg på. Men så var der en ting, der slog mig. Ferier og fridage er til, for at vi mennesker kan opleve særlige øjeblikke, der netop er anderledes end hverdagen. Men det, der vel først gør stunderne dejlige, er nærværet og samværet. Og de to sidste kan vi godt skabe, selvom tiden er mindre i hverdagen. HVIS VI GØR HVERDAGSTINGENE SAMMEN.

Jeg lærer så meget af Mikkel, der fuldstændigt selvfølgeligt inddrager pigerne i hverdagens gøremål. For ham er det givet, at de er med til at lave mad, tømme opvaskeren, handle ind osv. Og jeg ser, hvordan de alle 3 har det utroligt hyggeligt imens. Når børn inddrages som en selvfølgelighed i hverdagens gøremål, gør vi dem en tjeneste på så mange planer, at der kan skrives lange bøger om det.

Men i dette indlæg er mit fokus alene rettet imod én god ting ved at lade nogle af de mange gøremål i hverdagen blive ordnet i fællesskab. Nemlig at det skaber muligheden for, at vi rent faktisk ér sammen. Så vi kan tale sammen og grine sammen og skabe mere af alt det der gør, at jeg har nydt Juledagene så meget. Hverdagen skal ikke undervurderes. Det skal den virkeligt ikke.

Det er netop også ofte, når man foretager sig noget sammen, at man får talt om noget vigtigt og måske svært. Og ja, så tager det måske længere tid at få maden på bordet, men så kan børnene jo bare småspise af det, de hjælper med at tilberede, så de ikke går helt til af sult. Hvor der er vilje, er der råd.

P.S: Kommer til at tænke på den prædiken, vi hørte Juleaften af en fantastisk præst. Han sagde noget så skønt om hverdagen, at jeg vil dele det med dig i morgen.