Oplæg i Grundskolen og Gymnasieskolen

Jeg holder jævnligt oplæg for grundskole- og gymnasielærere og lærerstuderende om lærer-elev-relationer. Om relationens betydning for elevernes faglige og menneskelige udvikling, med virkningsfulde redskaber til at styrke udviklingen af positive lærer-elev-relationer, og om forudsætningerne for at det lykkes i en ofte hektisk hverdag.

På baggrund af mit ph.d.-projekt om læreres relationskompetence og mine egne erfaringer som lærer i en årrække for børn og unge i alderen 5-25 år, giver jeg brugbar viden og inspiration, som får elever og lærere til at trives bedre i hverdagen.

Mit oplæg kobles altid til tilhørernes konkrete praksis og behov, hvad enten rammerne er få timer eller en hel pædagogisk dag. Undervejs er indlejret en række øvelser, deltagerne kan bruge i deres daglige praksis.

Kontakt mig gerne helt uforpligtende på louise@holdaf.dk eller 60 35 16 14. Som udgangspunkt er prisen for et 3-timers oplæg 5.000 kr., og 10.000 kr. for en hel pædagogisk dag – inkl. kørsel hvis det er på Sjælland.

Lærere, der har deltaget i mine workshops, siger bl.a.:

Utroligt spændende og brugbart. De mange praktiske idéer var inspirerende.

Relevant og spændende emne og rart at få det serveret af én, der har erfaring med at undervise og ikke ‘blot’ er forsker.

Jeg er glad og afslappet og har fornyet lyst til at undervise.

Meget spændende oplæg, der i høj grad giver stof til eftertanke. Dejligt at det var eksemplarisk i stedet for en teoretisk gennemgang.

Du gjorde tingene spændende og interessante. Forsamlingen var tydeligvis nærværende.

Spændende og anderledes, da det ikke drejede sig om anvendelse af IT eller andre gadgets for at fange elevernes interesse, men om nogle langt vigtigere relationer, som ikke går på fremmedgørelse, men det personlige.

Opløftende og inspirerende. De personlige livtag med eleverne som eksempler var illustrative.

Med høj integritet. Hun gør det, hun siger, så indholdet fremstår troværdigt.

Meget dygtig kvinde! Forberedt, positiv og fuld af overskud. Varm og personlig.

Dejlig, god, rolig og nærværende samt respektfuld ift. øvelser.

Dygtig, dygtig underviser. Rent didaktisk så velafbalanceret, at det lod sig gøre at gennemføre hele dagen til trods for 40 graders varme.

Blændende dygtig. Humoristisk og sød.

God vekslen mellem øvelser, teori, praktiske eksempler, egne erfaringer, refleksionstid.

Meget inspirerende at undervisning kan afholdes med sprudlende energi – og måske mest lærerigt – at hvis man tror på det, kan man gennemføre det med en meget afslappet holdning.

Dejlig ligetil, super med de personlige historier og erfaringer. Fedt med øvelser indimellem.

Fantastisk – inspirerende – afvekslende.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.