I december måned blev jeg interviewet af journalist Nadia Louise Kristensen, hvor jeg bl.a. fortalte om:
- min største udfordring som mor,
- mine 3 bedste råd til at få det bedste frem i vores børn,
- konkrete idéer til rare måltider
- hvordan du kan håndtere søskendekonflikter
- en enkel øvelse der giver dig indre ro og forebygger stress
Det interview blev jeg mindet om for nyligt, da jeg fik denne søde mail af en mor:
“Jeg vil bare sige dig tak for et fantastisk interview du sendte ud lige før jul. Jeg hørte det først i går. En sten faldt fra mit hjerte. Og jeg tænkte for første gang i meget lang tid. Der er håb for mig og min familie selvom vi er på vej, så gjorde dette interview forskellen.
Jeg har jo fulgt dig længe. Du sagde så mange fine ting og det var lige det der skulle til for mig. Da det længe har været bebrejdelsen mod mig selv ved ikke at være en perfekt mor. Jeg kunne pludselig se, hvad det er der har spændt ben for os/mig.
Endnu engang. Tak Louise.“
Jeg blev bare så glad for, at jeg havde styrket lysten til at være god ved sig selv som forælder. Ikke bebrejde os selv, at vi ikke er perfekte. Ingen er perfekte.
Måske har flere derude brug for at blive mindet om det – krydret med konkrete tips til hverdagen – så derfor indsætter jeg lige en gang til linket til interviewet her på bloggen. Det er lige her, du kan høre og se med, hvis du har lyst. (Du skal indtaste mail og navn – bliver ikke brugt til noget), og så kommer Nadia og jeg frem på skærmen, og du vil se mig drikke masser af te undervejs af min yndlingskop.
Én kommentar
Åh… Øv det ville jeg så gerne have set/hørt, men min kære computer bliver ved med at sige at hjemmesiden ikke findes
Tak for en dejlig blog – følger den hver dag.
Kh Conni