De første par år af Hannahs liv, var hun frisk HVER dag kl. 5. Ved ikke om det hedder ‘kl. 5 om morgenen’ eller ‘kl. 5 om natten’. I hvert fald er det et tidspunkt, hvor det kræver sin kvinde og sin mand at koge havregrød, skifte ble og fortælle om den store verden med et smil på læben.
I årene efter sov hun helt til kl. 6!, og hvis det virkeligt gik vildt for sig, kunne vi sove rigtig længe til kl. 6.30. Men aldrig længere – heller ikke selvom det var d. 25/12, d. 1/1, der havde været sommerfest i børnehaven eller teatershow på skolen. Så Hannahs lille krop var indimellem træt og udmattet, og derfor var humøret ligeledes i bund, men temperamentet fejlede intet.
Men sådan er det ikke længere.
For ca. 1 måned siden så vupti sov pigebarnet en dag til kl. 8.30. Vi troede nogen havde pillet ved uret. Men miraklet gentog sig dagen efter, og vi måtte nu ruske liv i det sovende barn, når hun skulle vågne for at komme i skole.
Derfor fik pigerne lov til at være længe oppe her i vinterferien. For nu var der pludselig 2 kroppe, der kunne afstemme deres opvågnen med deres sengetid.
Men stakkels Hannah, hun græd. Hun sagde hulkende, da ferien startede – “men jeg tør slet ikke gå sent i seng, for så er jeg hele tiden bange for, at hvis jeg er sur næste dag, så siger I bare, det er fordi, jeg kom for sent i seng – og så må jeg aldrig komme sent i seng mere“
Og lige dér traf jeg en beslutning. Jeg vil virkeligt virkeligt prøve på at sætte mine børn fri i stedet for at putte dem ned i små indsnævrende båse. Mikkel og jeg har sagt så mange gange gennem Hannahs barneliv sagt til hende, at “åh, det er også fordi, du kom for sent i seng, at du er så sur. Vi må huske, at du skal ordentlig tid i seng.”
Og efter Hannah er blevet større, har hun forklaret os, at frygten for de ord, netop gør hende i dårligt humør. Men jeg fattede først rigtigt pointen, da jeg ved vinterferiens start stod med et barn, der ikke bare turde nyde at hun kunne være længe oppe.
Så slut med fikse forældrekommentarer om alle mulige tings sammenhæng. Lad mig følge mit hjerte, mærke mit barn og så handle uden en masse ord. Jeg vil i hvert fald prøve.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
3 kommentarer
Ja, det er rigtigt. De dumme forklarende forældrekommentarer er jo i virkeligheden kommentarer til os selv – for hvad kan barnet gøre ved det? Det er jo vores ansvar, at det kom for sent i seng, så det ikke fik sovet nok/fik for sen aftensmad, så det var for træt til at spise/var for længe i institution, så det kun kan “opføre sig urimeligt” resten af dagen…
Forklaringerne er gode nok, så længe de er til os selv, for så har vi dog erkendt tingenes sammenhæng. Forklaringer kan også være gode, hvis de bliver brugt kærligt/overbærende/hensyntagende. Nogle gange kan det jo være godt at sætte ord på – så længe de ikke bliver til (selvopfyldende) mantraer. Tak til dig (og Hannah) for at minde os om det!
Åh hvor jeg dog bare nyder din blog Louise. Jeg føler mig så meget hjemme her, og er så glad for at have dig at spejle mig i når det kommer til forældrerollen. Skørt nok, så kan det godt føles lidt ensomt at have en positiv tilgang til pædagogik og opdragelse, hvilket jo er ret absurd når man tænker over det.
Så tusind tak igen fordi du er lige her, og minder mig om at jeg ikke er alene om ikke at ville straffe eller disciplinere, men bare elske med hud og hår!
Kære Stine og Anja. Jeg er taknemmelig for, at I er med herinde. Så dejligt med jeres konstruktive og søde kommentarer. Kærligst fra Louise