IDYLLEN DER FALDT TIL JORDEN

I går var det planen, at vi skulle til en læringsstils-workshop + passe andres børn. Men Rebekka har influenza. Så en hel masse blev til ingenting, og søndagen blev pludselig en af de dage, jeghar lært at holde mest af – dem helt uden planer.

Nå, mens pigerne og jeg sad ved bordet oglavede alt og ingenting, fandt jeg bogen ‘Familieliv‘ frem. Den er skrevet af en interiørstylist og fotograf og er smuk smuk. Betagende beskriver bogen kreative og hyggelige sydsler i familiens skød igennem årets 4 årstider. Måske var det nu, vi skulle inspireres til spændende fælles familieprojekter.

Så jeg læste højt for pigerne om efterår, bl.a. disse ord:

“Indendørssyslerne tager til, symaskinen og strikkepindende findes frem, og materialer som pels, uld og filt tages i brug og bliver til hjemmesko, halstørklæder og andre sager, man kan lune sig ved i den kolde tid.

I efterårsferien bygger vi en bålplads og laver mad over flammerne. Duften af de gyldne varme pandebrød minder mig om min tid som spejder i den svenske ødemark.”

Hannah afbrød mig: (ADVARSEL. LÆS IKKE VIDERE, HVIS DU IKKE ØNSKER KRAKELEREDE FANTASIER OM EN LYSERØD, IDYLLISK HVERDAG.) “Det skal da lige være sådan en luksusfamilie, der gør det. Det lyder som om, det kun er godt. Hvor er alle skænderierne? Det er lige så falsk som farven på den der bil, vi så mor.“

Jeg forsatte ufortrødent læsningen: “Det er herligt at stille sig imod vinden og blive blæst rigtig godt igennem. Nu skal der sættes drager op. Vi tager en dag ud af kalenderen og bygger drager med ungerne. Det er sjovt, og det giver motion og røde kinder, når dragen skal i vejret.“

Hannah kom på banen igen: “Hvad når dragen falder ned, og børnene tudbrøler. Og så vil den ene have den andens drage, men den anden vil ikke bytte. Den bog burde hedde ‘Falske minder’. Er det ikke rigtigt Rebekka.” Rebekka gav et lille influenza-pip fra sig for at erklære sig enig med sin storesøster. (Ved dog ikke helt, om hun var enig, eller om hun ikke turde andet, når storesøsteren var på krigsstien ift. falsk idyl.)

Jeg bladrede lidt videre i bogen og ihh, hvor fint – hjemmesko i filt, men inden jeg kunne nå at læse videre, lagde Hannah lige trumf på sin kontante realisme: “Ej mor. Dem skal du ikke lave. Du glemmer bare at lave hullet til foden. Eller sy bunden på.” (Det har hun desværre faktisk ret i. Måske afslører jeg end dag detaljer om mine manglende håndgerningsevner – hedder det overhovedet det?)

Det var så begyndelsen og slutningen på det, der i den perfekte verden kunne have været en kreativ søndag, men i den virkelige verden blev en meget afslappet og no nonsens søndag takket være de skønne unger.