Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.
HVORNÅR ER DER BRUG FOR HVAD?
Manna (vores hundehvalp) kom i morges glad løbende hen til Hannah, der lige var vågnet. Hun kælede Manna og efter lidt tids hyggeri, gik hunden ind i det velkendte hvalpebidehumør, hvor alt, der bevæger sig, inkl. fingre, arme og hår, ses som potentialt bytte.
Rebekka var nu stået op og satte sig ved siden af de to. Manna glemte bideriet, glad for at se en til af sine menneskevenner. Rebekka sang Twinkle twinkle little star for Manna og konkluderede, at når man bare synger den 3 gange, så bliver hunden helt rolig.
Hannah blev skuffet – hun blev bidt i, mens Rebekka nu bare havde en nuttet hvalp i skødet. Og hun brokkede sig højlydt.
“Ville det ikke være en god idé, hvis I aftalte, at når en af jer sidder med Manna, så skal den anden ikke gå over og kæle hende en hel masse.
For det er klart, at du, Hannah bliver ked af det, når du lige sad med Manna. Men det er også klart, at du har lyst til at sige godmorgen til Manna, når du lige er stået op Rebekka. Men jeg tror, det er bedst at vente, til den anden har nusset færdig.“
Det skabte ro i lejren. Og pigerne indgik aftalen. De var begge blevet forstået. Ingen af dem havde været så frustrerede, at de ikke tænkte klart nok til at tage stilling til et konkret spørgsmål. Nemlig spørgsmålet om at lave en aftale.
Noget af det, der gør det så svært – og samtidig så spændende – at være forælder, er at der ikke findes faste regler for, hvad man skal gøre hvornår. Her var pigerne inde i en konflikt, som dog ikke var værre end, at de sagtens kunne indgå en fornuftig aftale. Mit bidrag skulle her bestå i at skabe mere ro i deres følelser – ved at udvise forståelse – og samtidig komme med en idé, de kunne bruge, hvis de havde lyst.
Andre gange er børnene så frustrerede, er det rette at sige præcist, hvordan noget skal være, uden at der er valgmuligheder eller spørgsmål. Det er nemlig ikke til at overskue, hvis der er følelsesmæssigt kaos.
Og andre gange igen skal vi slet ikke blande os og give opmærksomhed til konflikten, fordi det bare kan få den til at blusse mere op. Vi skal måske bare gøre det, der lige øger deres overskud en smule, så de får lettere ved at løse et eller andet dilemma. Fx ved at servere et mellemmåltid eller fortælle et eller andet der er rart.
Jeg har engang skrevet om, hvordan vi i hverdagen kan øge vores sensitivitet, så vi bedre kan fornemme, hvornår der er brug for hvad. Det kan du læse om her, hvis du har lyst.