Et forældrepar spurgte mig, hvad man stiller op:
- når ens børn vågner så tidligt så tidligt om morgenen og har siddet foran flimmeren et par timer, før man selv får øjne?
- når man ser sit barn sidde i akavede positioner over tastaturet, som ville få enhver fysioterapeut til at se rødt?
- når maden står på bordet, men barnet nægter at slukke sin gameboy?
Mit enkle råd til forældrene var:
TRÆF EN BESLUTNING, OG SÅ HOLD FAST I DEN MED GLÆDE
Men før man træffer en beslutning, der virkelig fungerer i hverdagen, er der en ting, der er værd at vide:
Når vi ser fjernsyn går vi fra en almindelig vågen og opmærksom tilstand med betabølger i hjernen til en afslappet, dagdrømmende tilstand med alfa-bølger. Med alfabølger ved vi, hvad vi laver, men vi er alligevel ikke helt til stede. I den tilstand er vi mest modtagelige for det, der er omkring os, fordi alle parader er nede. Og hvis børnene ser udsendelser med heftig klipning og hæsblæsende handling, så bliver deres system stresset.
Som forældre tænker vi måske, at det da er tiltrængt for det lille barnehoved at sidde og slappe af og lade op, men den hektiske og voldsomme aktivitet på skærmen har præcis den modsatte effekt og dræner i virkeligheden dit barn for energi. Undersøgelser har også vist, at meget TV-kiggeri giver højere blodtryk. Og det er påvist, at lader man fjernsynet køre med voksenprogrammer, mens børnene er i stuen, får ungerne langt sværere ved at sove godt om natten.
Hvis der skal slappes af foran flimmeren, så må vi som forældre derfor tage ansvar for at vælge nogle udsendelser eller sætte en film på, hvor det er muligt at trække vejret i bund, mens man kigger. Ellers er det ganske simpelt ikke afslappende.
På tirsdag giver jeg 5 konkrete tip til at få hverdagen til at fungere med børn og de underholdende medier. Til hvordan det lykkes at træffe en beslutning og så holde fast i den med glæde.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
4 kommentarer
Hej Louise,
Som i så mange andre familier, hvor vores er sammenbragt, vi har vores udfordringer med mine depressioner mm og indeholdende to voksne og tre teenagedøtre, har vi vores gode dage og dårlige dage.
Min yngste, Bella, som i vores sammenbragte familie er vores ældste (min ældste på 18 er flyttet hjemmefra) er en pige, der er velformuleret, tør stå ved sine meninger, kan spotte et problem og tør gøre noget ved det.
Således kaldte hun til familieråd torsdag aften, da hun syntes det hele brændte sammen indeni hende, fordi stemningen i familien var så dårlig.
Hun gav os et stykke papir og en blyant hver, hvorpå vi skulle skrive, hvad vi syntes var problematisk og hvad vi burde ændre på. Også gerne med en årsag til problemet. Jeg bad om, at vi også skulle skrive en ting på, som vi godt kunne lide ved familien, så vi ogsaå fastholdt, at der er noget positivt og at det hele ikke er håbløst.
Alle, både voksne og børn var enige om, at det er hyggeligt, når vi laver noget sammen, fx sidder og hygger i stuen om aftenen og alle var enige om, at det er et problem, at vi ofte SIDDER MED NÆSEN I HVER VORES PC! Det var vores yngste på 12, der nævnte det først og alle syntes, det var en hindring for et godt fællesskab.
Så snakkede vi om, at gøre en fælles ting om ugen for at fastholde det gode. Her sagde midterste så “Hvad så hvis vi ikke gider?”
Og det bliver så vores helt store udfordring: at gøre noget for at ændre den stemning. At alle skal gøre en indsats. At alle har en 1/5 af ansvaret for, at dagene er gode og rummer rare fællesoplevelser. På hvert vores niveau, naturligvis.
Har du nogle bud på, hvordan vi kan fastholde det og komme videre i den proces?
Klem og tak for endnu et godt indlæg. Jeg glæder mig til at læse med de næste par dage.
Mette
Tak kære Mette for din åbenhjertighed og dit gode spørgsmål. Jeg lægger hovedet i blød. Men mit indlæg i morgen vil helt sikkert også give inspiration.
Rigtig god dag. – Den smule lune der er i luften gør godt. Det trænger vi til. (De alt for kolde kroppe, kan også være en årsag til den dårlige stemning. Mange af os er nærmest gået i hi – er krøbet helt ind i os selv og gemt os bag vores skærm. Foråret vil derfor gøre rigtigt meget godt på mange planer.) Og så fedt, at I i fællesskab træffer en beslutning om nye tider. Det er det første og mest nødvendige skridt.
Vi skrives ved.
Varme hilsner fra Louise
Hej Mette!
Tak for din kærlige løftede pegefinger om en meget følsom problematik. Som forælder til en 1 1/2 årig er det en hårfin balancegang hvor meget fjernsyn, der skal tillades.
Vi har nemlig allerede et lille TV-monster i huset – det første, han siger om morgenen, er ‘tog’, fordi han vil se Thomas Tog.
Det kunne let blive til mange timer om dagen foran kuk-kassen, men det bliver det kun sjældent.
Dels fordi vi sørger for at bryde ind og slukke – dels fordi han selv mister interessen og kaster sig over sit legetøj i stedet for med ‘tog’ kørende i baggrunden med lav lyd.
Tak for dit tankevækkende indlæg – glæder mig til dine 5 tips til hverdagen med diverse medier.
Gitte K
Jeg er enig – som sædvanligt. Du får sat argumenter på nogle af de ting, jeg forsvarer i diskussioner med andre mødre/velmenende bedsteforældre/etc. Det er rart.