HVOR MEGET FJERNSYN SER DIT BARN? #3

Vi fortsætter med tipsene til at få hverdagen til at gå op, når man:

  1. har børn, der elsker underholdning fra diverse skærme, og
  2. selv står i et dilemma mellem at nyde stunderne for sig selv og frustrationen over at børnenes tid med skærmen fylder for meget.

Mit udgangspunkt for de 5 tips er, at vi som forældre må træffe en beslutning, så skærmtiden ikke er overladt til tilfældigheder, og at vi må stå ved beslutningen med glæde.

Vi er nået til det tredje tip. Og det er ret langt, så jeg nøjes med det i dag:

3: “Skærmfri uge”

På et tidspunkt begyndte Rebekka at vågne tidligt, selvom hun ikke var frisk. For så kunne hun nå at få noget fjernsynstid inden morgenmaden. Og når hun kom hjem fra skole, spurgte hun som det første, om hun måtte spille computer. Det var lige inden sommerferien sidste år. Derfor traf Mikkel og jeg den drastiske beslutning, at der var brug for en skærmfri uge.

Gosh hvor det kan anbefales. Pigerne brokkede sig selvfølgelig lystigt, og brokkeriet blev mødt med forståelse. For ja, jeg kan da godt se, at det er drønirriterende, at fordi man er et barn, så kan man ikke gøre præcis, hvad man har lyst til, når man har lyst til det. Så svaret på brokkeriet var noget a’la: “Det kan jeg godt se er irriterende. Men vi tror, det er bedst, og nu bliver det sådan.” Uden bebrejdelse i stemmen.

Men der gik ikke mange dage, før pigerne selv syntes projektet var smart. For hold da op, hvor de pludselig fik leget andre lege, fik læst og tegnet mere og brugt sig selv på en anden måde.

Og ingen rigide regler uden underdejlige undtagelser. For der var ingen serier i fjernsynet og ingen computerspil, men vi besluttede at fælles film klart var tilladt. Og det var lige pludselig ekstra hyggeligt med den fælles tid foran flimmeren et par gange i løbet af ugen.

Den skærmfri uge var primært god af to grunde:

  1. Den fik pigerne til at opdage, hvorfor det er, vi siger, de skal slukke for apparaterne. De så lige pludselig på en meget koncentreret måde hvor meget andet, det egentlig er, de får lavet af sjove ting, når knappen står på off.
  2. De fik flyttet fokus væk fra on-knappen og ind i fantasiens verden. Sådan at Rebekka i en lang periode ikke tænkte på fjernsyn/computerspil som det første, når hun vågnede eller kom hjem fra skole.

‘Afhængighedsmønstret’ gentog sig imidlertid i denne vinterferie. Men der nåede vi faktisk kun til at tale om at indføre skærmfri uge igen, før pigerne fik gang i så mange andre ting. Sikkert for at undgå at skulle slippe for den gratis underholdning, men effekten var den samme – børn der brugte sig selv i legen og hverdagen.

Det blev den helt store skærm-uge her på bloggen. For i morgen kommer det 4. tip og så har vi den store finale med det 5. og sidste tip på fredag på hele familien Danmarks fælles skærmdag foran X-factor:-)

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Én kommentar

  1. Skrevet d. 16. marts 2011 kl. 21:30 | Permalink

    Super tip! Det vil vi bruge herhjemme! Tusind tak!

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.