Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer. -
RSS
HVIS DU PLUDSELIG MØDER EN JOURNALIST…
Jeg er inviteret ind i TV2 Lorry’s Lounge på mandag for at blive interviewet om skældud i skolen på baggrund af min artikel, der ligger på videnskab.dk.
I går lå jeg og læste en hel masse for at forberede mig. Hannah kom ind til mig, og jeg sagde, at jeg var ved at gøre mig klar til interviewet på mandag. Og vupti – lynhurtigt diskede hun op med 3 tips, der var vigtige at huske på, når man bliver interviewet.
For ikke at holde guldkornene for mig selv, ser I her, hvad der ifølge Hannah er vigtigt i en interviewsituation:
1: Når du bliver spurgt om noget, skal du kun svare på det, du bliver spurgt om, og ikke gå hen til et helt andet emne. For hvis du bagefter bliver spurgt om noget, du lige har svaret på, vil det være pinligt.
2: Men du må heller ikke svare for kort.
3: Det er en god idé at komme med et eksempel, når du har svaret på noget. For så kan man også bedre forstå det.
PS: Mange af jer har mailet til mig om, hvornår det passer bedst, at jeg næste gang holder min sommerworkshop Mere Nærvær og Mindre Skældud. I en ny og opdateret version fyldt med øvelser, der forankrer al den viden, jeg serverer. Så din hverdag rent faktisk bliver fyldt med mere nærvær og mindre skældud. Hvormed det bliver lettere for børnene at udtrykke alt det fine, de rummer. Og det passer de fleste bedst, at det bliver en weekenddag i august. Melder præcis dato og sted ud snart.