Jeg skriver ud fra mine oplevelser i hverdagen med børn og unge, og som du ved, skriver jeg ofte om Hannah og Rebekka. Jeg tænker meget over, hvad der vil være værdifuldt for dig at læse. Denne tanke er imidlertid lettere at gøre til virkelighed, hvis jeg dog bare vidste, hvem du var.
Altså ikke nødvendigvis hele livshistorien, men blot om du fx arbejder med børn, hvor gamle dine børn er, og hvis du ikke har børn, hvorfor du så læser med? Hvis du har lyst til at sætte fingrene på tastaturet og afsløre det, må du da også gerne nævne konkrete udfordringer, som jeg så vil sørge for løbende at forholde mig til i mine indlæg.
Jeg vil med andre ord gerne målrette mine indlæg, så de matcher behovene hos jer læsere. Hvis du vil gøre mig den glæde at lægge nogle ord, vanker der skam muligheden for en dejlig belønning. Du deltager nemlig dermed i lodtrækningen om en boggave. Forfatteren Eva Matjeka, der har arbejdet med børn i en menneskealder, har skrevet en stor håndfuld af vidunderlige højtlæsningsbøger, der giver dig og børn i alle aldre stof til eftertanke og til berigende samtaler.
Jeg sender “Kærlighed – hvad er det?“ afsted med posten til den heldige vinder. (Hvis du allerede har den, må du gerne vælge en af hendes andre titler.) Skriv blot et par ord, om du er forælder, lærer, pædagog og hvor gamle dine børn er. Senest på fredag kl. midnat.
De kommende dage, vil jeg bringe nogle skønne citater fra nogle af Evas bøger. Her ser du et af dem.
—
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
11 kommentarer
TAK for din dejlige blog – jeg bliver altid så glad, når jeg husker at kigge ind her
Jeg er selvstændig NLPcoach og Socialrådgiver. Forfatter til en Ebog om motivation.
Mine 3 piger er 15,5 år (på kost-gymnasium), 4 år og 3 år (14 mdr. mellem de 2 sidste).
Min største udfordring pt. er at den mindste har været faldet om nogle gange i børnehaven (ambulance + lægebil) og er nu under udredning på børneamb.
Udfordringen består i at kombinere åbenhed og ærlighed OG normalitet!
På den ene side ønsker jeg at give hende den nødvendige opmærksomhed, og hun skal have lov at have alle de følelser hun nu har omkring det – og hun skal (som altid) vælte sig i kærlighed og omsorg.
På den anden side, prøver jeg at vi lever og behandler hende så normalt som muligt – undgå sygeliggørelse og unødvendigt fokus.
Her har det især været svært ift. børnehaven, der er SÅ søde, omsorgsfulde og fantastiske, at de kommer til at blæse det hele lidt ud af proportioner.
Men også herhjemme er det svært – hun er nemlig en lille klog dame, der godt kan trække “mig syg”-kortet, hvis der er noget der ikke passer hende…..
Åhh og Ihhh jeg er så uafklaret omkring dette, at jeg kunne skrive en længere smøre – stopper nu, og tror du har fanget pointen
Tak igen for dig og din blog
Hej – og tak for en super blog med masser af inspiration!
Jeg læser med som mor – til en snart 5-årig pige. Jeg bruger din blog til at “spejle mig i” og til at lade mig inspirere, men vigtigst er det nok, at jeg kan bruge dine råd og dine påmindelser om de ting, der gør os til bedre forældre, nemlig evnen til at rumme vores børn.
Professionelt arbejder jeg med kommunikation og formidling, men på et område, hvor der ikke er nogen paralleller at drage til/fra din blog – så på den vis er det et dejligt frirum, jeg kan nyde, når der dukker et indlæg op midt i hverdagen
Jeg er 28. Jeg har en unge på 14 måneder og har altid interesseret mig for pædagogik. Jeg læser Sociologi. Så min interesse er som mor og så bare ren interesse.
/S
Hej – jeg nyder dine observationer og stille indsigt, der giver mig indsigt.
Jeg har ikke børn, arbejder ikke med børn eller pædagogik – men jeg er begyndt at arbejde med mig selv, og jeg oplever, at dine indlæg giver en vinkel på min virkelighed, som jeg ellers ikke får.
Så tak
Kære Louise,
Jeg læser din blog, fordi den er god og inspirerende og livsbekræftende. Dejligt med en lille hyggestund i ny og næ.
Jeg er selv jurist og coach (ja, mærkelig blanding), men nu arbejder jeg som selvstændig med både voksne og teenagere og lever og ånder for at de har det godt – hver især og med hinanden.
Mine egne unger er 14 og 17, så dine er jo yngre, men jeg glædes over din positive tilgang og remindere til forældre og over, at der heldigvis er en del, der arbejder for at forbedre især børnenes evne til at få et godt liv.
Du er jo lærer og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre nogle flere lærer-perspektiver, der er jo så meget snak om skoler allevegne.
Jeg oplever, at de fleste lærere gør et kæmpe arbejde, men at forældre ofte er forvirrede om deres egen rolle og at kommunikation om forventninger mellem skole og forældre/børn godt kunne være bedre.
Det kunne være fint at høre nogle vinkler på den slags udfordringer.
kh
Diana
Jeg er 36 og mor til en lille dreng på 10 måneder. Jeg læser din blog, fordi du på en fin måde formidler hvordan man kan takle hverdagen med børn – med respekt for dem.
Det er dejligt med inspiration til hvordan jeg rent praktisk bedst kan hjælpe, rumme og møde ham, så han får et godt afsæt herfra og et godt selvværd.
Kære Louise. Jeg læser med her på bloggen fordi du får mig til at fokusere på det smukke i mine børn. Jeg kan godt bruge indspark til hvordan jeg rent praktisk håndterer og rummer mine to børn på 1 og 4 år – også de dage hvor det hele er kaos. Endnu engang tak for en dejlig blog.
Kære Louise,
Jeg har to børn på 5 og 3 år. Begge skønne, dejlige piger med temperament og viljestyrke:-)
Din blog kigger jeg ofte forbi og finder altid inspiration og nye redskaber. Det er dejligt med små enkle øvelser eller redskaber, som giver rolige og nærværende stunder i en travl hverdag. At fokusere på det fine og smukke i børn, og sætte fokus på den positive pædagogik giver ro i min sjæl og mit moderhjerte. Hertil henter jeg stor inspiration fra netop denne blog.
Som mor til to små børn er jeg meget interesseret i at få flere redskaber til at skabe nærvær og tid til begge børn (er ofte alene med dem) samt at håndtere konflikter på en anerkendede, rummende og samtidig konsekvent måde.
Tak for en skøn blog
Gry
Her lovede jeg mig selv – i går altså – at jeg ville sætte mig ned og skrive til dig. Efter arbejdet, Freyas dans, den gode middag hos naboen, putning af den overtrætte, tæt på hysteriske 4-årige, putning af den for tiden meget følsomme 6-årige. Efter madpakker og vasketøj og alt det andet. Ja, der var det helt klart min plan, men jeg glemte det…. Så hvor er det godt, du kan huske mig på det. Det er jeg glad for
For med al den inspiration, du bringer videre til os – i hvert fald til mig, så vil jeg hjertens gerne fortælle dig om os. Vi er mine 2 piger og jeg – og i princippet er der kun os. Ingen bedsteforældre, ingen far…
For pigernes far er alkoholiker, ikke et skidt menneske, men en stakkel. Det bringer desværre store ofre og svigt i forhold til pigerne – især min stor pige bliver mange gange meget sårbar (og indrømmet, jeg bliver mange gange rigtig, rigtig, rigtig gal på ham!).
Jeg har fuldtidsjob og forsøger at jonglere dagligdagen så godt, jeg nu kan. Men… Føler ofte, jeg burde gøre mere, rumme mere etc. (en nedadgående spiral, jeg samtidigt forsøger at frigøre mig fra).
Bl.a. derfor læser jeg din blog. Du formår at inspirere, trøste og komme med gode input til, hvordan pressede situationer kan håndteres på en god måde og jeg dermed kan blive en bedre mor, end jeg allerede er.
Tusind tak for din indsigt og at du vil dele den med alle os andre
Fra en Louise til en anden
Jeg læser med på din blog, fordi den tit får mig til at se på mig selv med nye øjne. Din positive tilgang til børn og verden er meget inspirerende – og gør godt!
Min søn er 4 år – meget 4 år! Med alt det dejlige, skønne, sjove, udfordrende, tænderskærende og frustrerende det indebærer.
Jeg står med størstedelen af ansvaret selv, selvom han har en far (der er sammen med ham 1 dag om ugen) – og jeg har en dejlig kæreste og et godt netværk ud over det.
Hvis man må ønske emner, som du kan skrive om – så ville jeg rigtig gerne vide, hvad man skal gøre ved børn der BARE ikke hører efter og er provokerende (han kan godt finde på at slå mig… Og jeg er engang gået ud på toilettet og har lukket døren og bare tudet, mens han har stået på den anden side og hamret løs. ØV!)
Tak for en dejlig blog.
Mvh Louise
Jeg er utdannet barne- og ungdomsarbeider, arbeider som vikar i barnehage og med mitt spirituelle selv. Har katt og kjæreste. Leser bloggen som et tilskudd i min jobb for å se barns utvikling på flere måter enn kun læreboken, og øvelsene er god inputs i hverdagen generelt.