Hvad skal vi redde – PLANETEN ELLER HUSFREDEN?

Mikkel og jeg gav lige hinanden et knus og blev enige om, at det var godt, at han kunne elske mig, selvom jeg ofte er et bløddyr af en kvinde med rygrad som en regneorm, og jeg kunne elske ham, selvom han er en firkantet fanatiker! Knuset var et genforeningsét af slagsen, efter at vi havde været sure på hinanden i morges.

Det startede egentlig meget godt. Vi blev enige om, at han kunne lave morgenmaden (det er et større projekt herhjemme, hvor vi spiser alle mulige ting i ret lang tid, fordi vi bl.a. er så heldige, at pigerne går på ‘Freinet-skolen’, som lykkeligvis først starter kl. 9.) Nå, men imens kunne jeg så få lusetjecket Hannah og hjælpe hende med at få skabt orden i kaos på hendes værelse – de to kære kusiner fra Jylland kommer nemlig på besøg i dag.

Ret hurtigt blev det tydeligt at luse- og oprydningsprojektet ville komme til at trække ud, men ingen problemer tænkte jeg – vi tager bare bilen de 4 km., der er til skole, for så får vi lige præcis de 20 min. foræret, som der er brug for til at nå det hele i fin stil.
Men nej – så let er det ikke, når man er gift med en Mikkel-mand, hvis motto kunne være i regn og slud, på cyklen ud. Dengang vi fik vores bil foræret af en dame, der mente, vi havde mere brug for den end hende, fordi vi ingen penge havde, understregede Mikkel meget hurtigt, at for at vi ikke bidrog med mere co2 end højst nødvendigt, så skulle vi stadig tage cyklen ALTID, når vi skulle noget i byen.

Det er da fornuftigt, rigtigt, prisværdigt, klogt, meningsfuldt og alt muligt andet, men for 7 søren, det er indimellem også ret kedeligt og upraktisk. Jeg ville ikke stresse pigerne her til morgen, jeg ville gerne imødekomme Hannahs ønske om at få hjælp til oprydningen, og så står den der mand bare der og taler om, at hvis alle gjorde som jeg, så havde vi brug for 3 planeter. Hvem gider at mærke dårlig samvittighed på planetens vegne fra morgenstunden af, spørger jeg bare. Så mopset blev jeg, og afsted ræsede pigerne og jeg i Kurt, som vores bil altså hedder.

Men så var det vi gav hinanden det der knus lige før. Og vi grinede også. For længe leve forskelligheden, og længe leve træningen med at finde den balance i hverdagen, som både planeten og familien kan leve med. (Kære Mikkel har i øvrigt iværksat et rigtigt spændende projekt for at bidrage til mere bæredygtighed i samfundet – du kan læse om det her. -Bare rolig, det giver ikke dårlig samvittighed, men appellerer til en fælles, kreativ indsats for at skabe et bedre samfund for alle – både mennesker og natur.)

Dette indlæg var udgivet i:Ikke kategoriseret. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Hvad skal vi redde – PLANETEN ELLER HUSFREDEN?

31 kommentarer

Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.

RSS