HVAD GØR MAN…

Hvad gør man, når har vrisset af sine børn over ingenting, når man har skældt hvalpen ud, fordi den tisser på gulvet for 9. gang denne aften, når man er gået ind i hjørnet af væggen med tindingen først, og når man ikke orkede at synge go’natsang for sin 9-årige, selvom hun bad så pænt?

Man minder sig selv om at:

Courage does not always roar. Sometimes courage is the quiet voice at the end of the day saying, ‘I will try again tomorrow.” (Mary Anne Racmacher)

Og man lytter måske til denne sang, fordi den hjælper en med at trække vejret i bund og genskabe forbindelsen mellem hjerte og hjerne.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Én kommentar

  1. Skrevet d. 18. oktober 2011 kl. 15:08 | Permalink

    Årh mand, kender den følelse…
    Og er enig i, at det er formildende, når man godt selv ved man ikke var helt fed forælder der, og har viljen til at gøre det hele bedre i morgen.
    Man kan ikke være perfekt hele tiden – men det er godt at bestræbelser sig på det;-)

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.