En mor fortalte mig forleden, at hun generelt tænkte meget over, hvad andre mon tænkte om hende og hendes børn. Den der jantebevidsthed kender vi vist alle sammen.
Fx havde det fyldt meget, at hendes 17-årige søn i lang tid havde været gemt væk bag en høstak af langt hår. For hvad tænkte folk mon ikke. Og da han så i sommer kom og pludselig var pilragende skaldet, var det ikke meget bedre.
Sønnen har i lang tid klaget over ondt i ryggen og for nylig kom han til lægen. Det viser sig, at der er to ting galt i hans rygsøjle, som kræver behandling.
Det satte så meget i perspektiv, og moren opdagede, hvordan frisuren pludselig betød ingenting. For så meget andet er så meget vigtigere. Det er vigtigt, at vi indimellem husker at se det hele lidt fra oven, så vi ikke spilder alt for megen unødig krudt på ærgrelser, bekymringer, irritationer over noget, der vel dybest set betyder uendelig lidt.’
I morgen får du en øvelse, jeg ofte bruger på mine workshops, der på en fin måde, hjælper med til, at vi i hverdagen kan holde fokus på det, vi inderst inde synes er vigtigt.
PS: Har du set magen til skønhed? Min søster har sendt billedet til mig, og hun siger den hedder Benved. Euonymus Europaeus. Så ved du det:-)
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
3 kommentarer
Hey du. Jeg læser din blog lidt i klumper for tiden, for der er sjovt nok ikke rigtigt tid til det daglige blog-fix med to bittesmå børn i huset. Men det gør nu ikke fornøjelsen mindre. Du skriver med sjælden empati for ungerne uden at skælde ud på forældrene… det er en balance, der er svær, og jeg er glad for, at det lykkes. For det gør, at jeg på trælse, pressede lortedage har fornemmelsen af, at der er en derude, der forstår, hvad vi går igennem… og det husker mig på, at jeg skal holde fast i mine tanker om børneopdragelse, når hele verden omkring mig råber “time out! konsekvens! straf!”. Tak for det.
Åhh, hvor det er søde ord. Tusind tak – dig fra carporten.
Selvom jeg ikke kender dig – så har jeg lyst til at sende dig et stort, varmt kram… Det er hermed gjort i tanken.
Godt indlæg om at sætte ting i perspektiv.
Jeg kommer til at tænke på min mormor. Da hun var ung, døde hendes ægtefælle og hendes 13 årige søn indenfor 2 år.
Når hun hørte om andres “småfrustrationer” sagde hun bare kort og godt: De har ingen problemer.
Punktum. Vi vælger selv vores perspektiv.