Jeg spurgte jo for et stykke tid siden, om I havde idéer til emner, jeg tog op. Anja fra den anden af mine to yndlingsblogs, it’s a palace, skrev om livet med en menneskedreng, der er blevet 11 år. Hun efterspurgte konkrete legeforslag, hvor hun og Tue sammen kan fortabe sig i legens univers. Udover at løbe tur, hoppe på trampolin, spille bold og så’n noget.
Godt spørgsmål.
Jeg har tænkt meget over det. Og fik en tanke i går, som måske er en lyseslukker eller måske en øjenåbner. For mig var den lidt begge dele. Men vurdér selv, om du synes, den giver mening.
I dyrenes verden ruster leg ungerne til virkeligheden. Udvikler de færdigheder hos dem, der gør, at de kan leve godt og længe. Vi mennesker er så intelligente, at vi hele livet efterspørger adspredelse og underholdning. Og da vi samtidig kan huske, hvor sjovt det var at lege, så fortsætter vi med at spille paintball, bridge, golf, give kildeture og tage på Bakken.
For mig at se, ér der et skel mellem barnets verden og den voksnes. Vi voksnes hverdag rummer så mange udfordringer, der kræver megen energi. Og vi er skabt til at udfolde flere og flere sider af vores unikke væsen. Udfolde vores væsen til gavn og glæde for omverden. Så selvom det er vigtigt vigtigt at gøre livet til en leg, så tænker jeg, at det at lege for legens egen skyld er der ikke længere er så megen grund til at bruge tid på.
Den praktiske pointe ift. alle de her ord er, at i samværet med vores tweens og teenagere og voksne børn skal legen måske gradvist erstattes med det, man kunne kalde skabende aktiviteter. Samvær hvor vi skaber noget sammen, der har værdi udover den blotte nydelse nu og her. Fx madlavning, omplantning af blomster, kreative sysler, sportsudøvelse, byggeprojekter i hjemmet, svampeplukning, museumsbesøg osv. Det kan vel også stadig være højtlæsning, hvor det nu også er barnet, der læser højt. Eller hey – jeg får pludselig lyst til at involvere Hannah i skrivning af en fælles historie.
Derudover er der også muligheden for at blive involveret i deres egen-verden. Ved at spille de computerspil sammen med dem, de kan lide. Og sammen kigge på deres yndlingsklip på youtube og lytte til deres musik indimellem.
Det, der stadig er ren og skær leg herhjemme, er rommy – altså kortspillet – og så tegnekonkurrence. Altså der, hvor vi hver har et papir, der inddeles i 4 felter, man skiftes til at vælge en ting, og så tegner alle fx en sommerfugl. Til sidst kan man give hinanden point eller blot vælge rækkefølgen af, hvilken tegning man bedst kunne lide. Jeg elsker de stunder af legende nydelse og tænker altså ikke, at der er grund til, at de nogensinde skal forsvindes helt. Der vil blot komme noget mere af noget andet, hvis vi skaber det noget sammen med vores børn.
(Her er et eks. på familiens tegnekonkurrence på Hannahs fødselsdag. Jeg siger ikke, hvem der har tegnet hvad:)
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Én kommentar
Dejligt Louise og tusind tak, det giver så meget mening.
Lige i går sagde Tue selv at han gerne ville til at lave noget mere aftensmad, det var som om han havde læst dit indlæg.
Vi involverer os både meget i Tues aktiviteter, og prøver at involvere ham i vores. Nogen gange kommer vores bare til at lugte af pligter og så lyder de ikke så attraktive for den unge mand, men det vil jeg arbejde med. Der er også et slags limboland fra 10-11-12 årige, hvor de på den ene side er barnlige og stædige og på den anden side også begynder at kunne tage er større ansvar, og involvere sig med glæde i de ting vi voksne laver. Det er tydeligt at mærke at Tue er ved at være ude på den anden side, han får virkelig meget glæde ud af at lave mad til os alle sammen, og vil nu ikke længere være historielærer, men kok når han bliver voksen
Mange tak igen Louise. Din blog er guld.