HOLISTISK OPVÆKST

Kære Ingelise, min ven og tidligere skoleleder, der i sidste uge forærede Hannah og Rebekka en Hjertebank, har netop fået udgivet en bog. Eihhhh, hvor jeg kan anbefale den på mere end det varmeste. Holistisk Opvækst er en helt igennem vidunderlig bog, skrevet af et vidunderligt varmt og livsklogt menneske. Jeg håber, du vil gøre dig selv og dine børn den store tjeneste at læse den på et tidspunkt. Du kan købe bogen her, eller bestille den hos din lokale boghandler eller på biblioteket.

Jeg har skrevet forordet til den, og ordene er disse:

Det var en uvurderlig berigende tid i mit liv, da jeg for år tilbage arbejdede som lærer på Livets Skole i Vanløse. Ingelise havde startet skolen, og var den dybt inspirerende leder af den. Til dato har hun været min største pædagogiske inspirationskilde og er en af de primære grunde til, at jeg arbejder på et ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer. Jeg så nemlig hver dag Ingelise skabe mirakler med og for ethvert barn, der var i hendes nærhed. Og jeg har ønsket med mit ph.d.-projekt at få den fantastiske evne til at få børn til at blomstre ‘hældt på flaske’, så det bliver lettere for flere lærere at gøre noget af det, Ingelise formår.

På trods af massivt store arbejdsforpligtelser gav Ingelise sig altid tid til ethvert møde med eleverne på Livets Skole. Jeg så, hvordan hun skabte et givende nærvær ved at se ind barnets i øjne, lytte oprigtigt interesseret, grine med barnet og måske give et godt råd eller et kram. Alle børn gik styrket og beriget ud af mødet, fordi de havde en oprigtig oplevelse af at være af værdifuld betydning.

Da jeg var ved at opgive ævret som børnehaveklasseleder, fordi jeg i den grad manglede klasseledelseskompetence, gav Ingelise mig efter et enkelt besøg i en halv lektion præcis de fif, der skulle til for at klassen kunne bevæge sig i en fælles konstruktiv retning i stedet for et mangevejet kaos. Jeg var hende dybt taknemmelig.

Oplevelserne på skolen vidnede om Ingelises enorme pædagogiske evner, hendes store kærlighed til børn, hendes skarpe iagttagelsesevne og hendes unikke formidlingsevne.

Jeg blev så glad, da jeg hørte, at hun skrev denne bog. For det er en gave for forældre, pædagoger og lærere, at Ingelise nu har systematiseret sine dybe og mange indsigter i det holistiske livssyn og her viser hvilke pædagogiske konsekvenser, det livssyn har. Sådan at mange lettere kan skabe en hverdag og et skoleliv, hvor ethvert barns kropslige og sjælelige behov tilgodeses.

Bogen forener på fineste vis filosofiske betragtninger af livet med helt konkrete anvisninger på bl.a. kropslige øvelser, visualiseringer og inspiration til samtaler. På den måde gives et stærkt fundament for, at vi voksne kan skabe den atmosfære i hjemmet, daginstitutionen og skolen, som vil nære børn, så de kan spire og gro til gavn for sig selv og helheden.


Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

2 kommentarer

  1. Mia
    Skrevet d. 17. juni 2013 kl. 14:35 | Permalink

    Det lyder spændende, jeg er altid nysgerrig på bøger om børns opvækst og opdragelse. Men jeg har også lært at forholde mig kritisk, og ikke tage meninger og erfaringer for gode varer. Hvilken uddannelse har hun? Hvad bygger hun sin bog på? Jeg kunne naturligvis opstøve bogen og tjekke den ud, men jeg formoder du med din blog er åben for spørgsmål!? VH og tak for en inspirerende blog

  2. Skrevet d. 20. juni 2013 kl. 16:01 | Permalink

    Kære Mia,

    Mange tak for din kommentar. Jeg elsker, når nogen skriver her på bloggen, så du er så hjertelig velkommen til at spørge løs.
    Da Ingelise havde været lærer og leder i folkeskolen i 30 år, etablerede hun i 2001 i Vanløse”Livets Skole”, der er en holistisk grundskole, som hun var leder af til 2009.
    Hun er derudover uddannet biopat, kinesiolog, bodyminder og mindfulnessinstruktør.
    Bogen bygger på hendes mangeårige erfaringer med børn og unge og på hendes enorme viden om samspillet mellem krop, sind og ånd.
    Håber det var svar nok.
    Sommerhilsner fra Louise

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.