Jeg var sammen med en veninde i går og hendes to sønner. Den yngste er 4 år, og der er helt vildt meget gang i den dreng. Hver gang jeg er sammen med små drenge, bliver jeg mindet om, hvor meget mere energi de fleste drenge udtrykker ift. de fleste piger. End ikke på dage med overtræthed eller super-duper meget overskud, kan Hannah og Rebekka være så aktive som vores venners drengebørn. Da jeg arbejdede som bh.kl.leder oplevede jeg den samme forskel hos de fleste af børnene, for selvfølgelig er der undtagelser.
Nå, men den 4-årige skønne dreng, har noget at fortælle uafbrudt og hele tiden – fantastiske historier om enorme påskeæg, som han kravler ind i, historier om en lille dreng i en vuggestue, der slet ikke har forstand på sko, og historier om hvor højt han elsker vandmelon. – Alt imens han knokler løs med af finde ting, han kan bære, sørøvermønter han kan tælle og ting han kan bruge som skattekister. (Hannah var knap så begejstret for den idé, da hele hendes gulv var dækket med klæd-ud-tøj, da han gik – fordi udklædningskurven åbenbart kunne bruges som skattekiste.)
Og nu skal du høre om dette indlægs egentlige hovedperson. Drengens MOR. Min veninde. Som tålmodigt lytter til historierne, som hjælper med at tælle sørøvermønterne, som skærer det ene stykke vandmelon ud til sin lille søn efter det andet, som griner sammen med ham, da det kildede i maven, når han fik ture på svævebanen, der ligger i nærheden, som trøster mange gange, når han banker hovedet ind i alt muligt i al sin iver efter at udforske verden, og som venligt hjælper ham, når han tisser i bukserne, fordi han igen i al sin iver over at være i verden helt glemmer at gå på toilettet.
Er du klar over hvor sej og imponerende, sådan en mor er? ER DU KLAR OVER HVOR SEJ OG IMPONERENDE, DU ER? For det er den slags, forældre gør. Selvfølgelig løber temperamentet også af med os. Det løb indimellem af med min veninde. Men sådan må det være, fordi det at have sat et lille menneske i verden, der totalt overbegejstret vil lære den at kende, indimellem er så krævende, at det kalder på kræfter, vi ikke altid kan mønstre.
Men jeg håber, at min veninde – og at du – tænker på de helt utroligt mange fine ting, I gav til jeres børn i utroligt mange øjeblikke i dagens løb, når I lægger hovedet på puden om aftenen. Jeg håber, at I ikke bebrejder jer selv over de gange, hvor det mislykkedes, og hvor I ikke evnede at se ungerne. Vi skal tage hatten af for os selv og vores indsats – særligt forældrene til drengebørn – for hold da op, hvor det er en stor mundfuld at have sønner. Både fordi vi fortjener det, men også fordi det er vejen til mere overskud.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
3 kommentarer
Tusind tak for denne post. Det var lige præcis det jeg trængte til at læse i dag – efter tre fridage med min fireårige søn der er den rene spørgsmålsmaskine. Nogle gange er jeg nødt til at bede ham om at holde pause med at snakke, fordi jeg simpelthen ikke kan rumme flere spørgsmål i mit hoved. Og nogle gange bliver jeg meget mere sur end jeg synes jeg kan tillade mig – fordi jeg er så udmattet og ikke har flere kræfter til at være tålmodig og pædagogisk, når han prøver grænser af. Men jeg arbejder med ikke at bebrejde mig selv og klapper mig selv på skulderen over at jeg i det mindste siger undskyld når jeg har været urimelig
Tak, Louise – det var lige, hvad jeg havde brug for at høre:-)
Hilsen Stine, mor til 1 pige på 7 og tre drenge på 1, 5 og 11…
Hmm hvorfor er Det lige jeg altid skal være undtagelsen… Har både en pige og en dreng, og puha min pige giver mig allerede grå hår med al sin energi… Er glad for hun startede i skovbørnehave, der får hun brugt en masse krudt. Modsat er min lille dreng, kun et år, men allerede en mere rolig og kan sidde og beskæftige sig stille med legetøj modsat min datter… Nå ingen tvivl om at normen er anderledes, men hjemme hos os er Det bare modsat