Jeg har hård hud under fødderne. Sådan helt bogstaveligt. Da jeg var barn og helt ung havde jeg bare fødder det meste af sommeren. Jeg boede på landet, vi havde 6 hunde, og der kunne i løbet af en dag gemme sig mange interessante efterladenskaber (!) mellem tæerne. Da jeg blev teenager og tog til København, gik jeg også rundt på bare fødder.
Hård hud er særdeles praktisk, når man skal løbe ud i det store blå hav. Det skulle jeg tit og jeg kunne forcere de vildeste skarpe sten og muslinger på min vej ud i verdenshavet.
Så blev jeg ældre. Og forfængelig. Jeg købte sådan en filedimmer og huskede en sjælden gang imellem at bruge det. Men for det meste kom jeg bare til at pille i den hårde hud for at få den væk. Og i løbet af et øjeblik var den på banen igen med fornyet og hårdhudet styrke.
Men altså – forleden da jeg stod i badet og filede løs, kom jeg til at tænke på noget, jeg selv synes, giver virkelig god mening. Tryk avler jo som bekendt modtryk. Alt mit fileri er jo nyttesløst. (Med mindre man er sådan en, der virkelig husker at gøre det ofte. Sådan en er jeg bare ikke, fordi jeg er et meget distræt menneske, der glemmer de mest basale ting.)
Jeg filer, og min krop kæmper for at reparere sig selv og vende tilbage til de gode gamle dage, hvor et naturbarn altid løb rundt på bare tæer. Jeg fik helt ondt af min krop. Tænkte, at det måske er sådan noget, der kan gøre mig mere træt. At jeg på en måde kæmper imod min krop i stedet for, at vi samarbejder.
Så ved du hvad, jeg har besluttet? Creme må være vejen frem. Ingen hård filen, men bløde hænder der venligt smører fusserne og sender dem en taknemmelig tanke for alt det, de slæber rundt på hver dag. Er spændt på om det virker. Eller om det er for ‘blødsødent’ og naivt.
- Der er lidt filosofi, der vedr. børn i dette indlæg. – Nemlig det med at tryk avler modtryk. Det er en eller anden form for naturlov, og det skal vi huske, når vi skal have noget gennemført, vi synes er vigtigt. Hvis vi presser vores vilje igennem, så skal og må børnene reagere med trods. – Ligesom mine fødders hårde hud!
Håber du synes, det giver mening.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
5 kommentarer
Det giver rigtig meget mening. TAK!
Uh ja, hvor det giver mening.
Og det er altså helt rigtigt at erstatte fil med creme. Smør ind og stik i et par bomuldssokker, når du skal sove. Miracles will happen! Og som tak for dit meningsfulde indlæg skal jeg prøve at huske at sende dig en tube af verdens bedste (og jeg overdriver ikke!) fodcreme.
Det giver rigtig fint mening. Al det filen er fuldstændig nytteløst og faktisk det værste, man kan gøre.
Mine børn opfører sig faktisk ofte fuldstændig lige sådan. Når jeg bliver for spids eller presset og presser dem, så presser de mig og så presser jeg dem… – og så kører den pressede cirkel ellers bare derud af – lige indtil, jeg husker at trække vejret og finde en mildere vej frem.
Og fra et naturbarn til et andet (jeg smider stadig skoene lige så snart, jeg kan slippe afsted med det), så har Matas nogle rigtig skønne fodprodukter.
PS. Liselotte, dén fodcreme vil meget gerne høre mere om
Læste i øvrigt lige i ugens udgave af ALT for damerne, at fodfilen skal ud – og erstattes af en grydesvamp. Worth a try!
Verdens bedste fodcreme hedder Firewalker og laves af det amerikanske firma Nu Skin (deres produkter kan ikke købes i forretningerne, men skal købes på nettet). Slår alt andet, jeg tidligere har prøvet.
Tak for jeres kommentarer kære kvinder.
Liselotte, det lyder da så skønt med den tube. Om du får den sendt eller ej, er jeg dig så taknemmelig for din søde tanke. Tusind tak.