HAR DIT BARN SVÆRT VED AT FALDE TIL RO?

Forestil dig, det er en varm sommerdag. Du sidder på en strand og mærker det varme sand mellem tæerne.

Havet er blåt, og den gule sol skinner fra en klar lyseblå himmel.

Solens stråler varmer hele din krop. Strålerne når helt ind i dit hjerte.

Fra dit hjerte stråler der nu en rolig og glad energi ud i resten af kroppen. I maven. I benene. Ned i fødderne. Op i skuldrene. Ud i armene. Og hænderne. Og dit hoved bliver også fyldt med den rolige energi fra dit hjerte.

Sådan en visualisering vil de fleste børn synes om. Og den kan være rigtig god til børn, der er særligt sensitive. Rigtig rigtig god endda. Særligt sensitive børn kan nemlig have utroligt svært ved at falde til ro om aftenen, fordi deres nervesystem arbejder så meget på højtryk i løbet af dagen. De tager så mange indtryk ind, og det kan være svært for en barnekrop at rumme det – og finde ro i sig selv.

Inden dit barn skal sove, kan du sige ord som disse, eller nogle helt andre, du selv finder på. Visualiseringen kan hjælpe barnet med at blive centreret i sig selv. Komme hjem så at sige.

Hvis du eller dit barn ikke er til ord, kan det også gøres ved, at du trykker med en ret fast hånd på barnets ryg. Langsomme og rolige tryk rundt på ryggen og ud på armene, som skaber ro i systemet.

Her kan du teste, om du eller dit barn er særligt sensitivt. (Men som sagt – de allerfleste børn vil nyde godt af både solskinsord og tryk på ryggen.)

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Én kommentar

  1. Skrevet d. 25. april 2013 kl. 09:24 | Permalink

    Nyttig tips! Funker på voksne også ;)

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.