Hørt på rulletrappen i Magasin i går:

En ung kvinde siger til sin veninde:

Jeg har sådan en lyst til at købe en trøje.”

Veninden svarer: “Ja, jeg har også bare sådan lyst til at købe et eller andet.

De to sætninger er hovedet på sømmet ift. den vestlige verdens forbrugsræs. ‘Lad mig bare købe et eller andet, for jeg har sådan en lyst’. Vi kender formentlig alle købetrangen og forbrugsbegæret. Særligt i glitrende stormagasiner, hvor alt det lækre, trendy og perfekte stråler om kap og vækker shoppegenet i enhver.

Det er ikke et spørgsmål, om jeg har brug for noget af det hele. Det er kun et spørsmål om atfå tilfredsstillet min umiddelbare lyst til at få fingrene i noget af det.

Jeg var glad for, at jeg hørte de to kvinders udveksling. For det mindede mig om, at noget af det, der får os voksne til at ræse rundt, stæse afsted og stresse alt for meget, altså er ret barnligt. Det minder om vores tid i børnehaven, hvor vi tog den røde skovl fra Poul, bare fordi vi havde lyst.

Indimellem kan vi kigge på vores hverdagsliv lidt fra oven og se, om der er noget af alt det, der får os til at løbe så stærkt, som måske kan skæres bort. Så der er tid til bare at være. Og mærke. Og sanse.

Mærke og sanse alt det vidunderlige vi har nær os. Vores børn fx. Vi har allerede så meget, der nærer vores sjæl og er dybt berigende. Det vil jeg huske på, næste gang jeg træder ind ad svingdørene i Magasin. Så jeg ikke så let bliver revet med af forbrugsræset og køber løs nærmest automatisk og uden egenvilje.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

2 kommentarer

  1. Skrevet d. 17. august 2011 kl. 19:47 | Permalink

    Det, der er lidt ærgerligt er, at kunsten er slet ikke at gå i Magasin!

    Der er lavet undersøgelser om, hvad der får os mennesker til at købe – og det er det blotte syn af alt det, der udbydes.

    Så hvis man har svært ved at styre Dankortet (og hvem har ikke det i vores forbrugersamfund), så er det altså, desværre, det mest effektive helt at undgå de bugnende butikker med al deres lokkemad.

  2. Skrevet d. 18. august 2011 kl. 19:32 | Permalink

    Hej Louise, vi har tildelt dig en blog award.
    Du kan læse mere her: http://www.naturazin.dk/2011/08/blog-award/
    KH Anja og Zenia

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.