Hannah er blevet 13 år. Enhver ved, hvad det indebærer. Vi kan alle huske teenageårene med bl.a.:
kropsbevidstheden – udvikler kroppen sig for hurtigt eller for langsomt
i forhold til de andre?
selvbevidstheden – hvordan tager jeg mig ud
i forhold til de andre?
er mine forældre pinlige
i forhold til de andre?
Da jeg skulle kramme Hannah godnat forleden, placerede jeg spontant mine læber mod hendes hals og lavede en kæmpe pruttelyd ved at puste alt, hvad jeg kunne. Hun flækkede af grin og sagde jeg også skulle lave pruttelyden på hendes mave.
Hvorfor?
Fordi behovet for at grine, løsne op, komme ned i kroppen, slippe tankerne, selvfølgelig er stort, når der bare er så meget at forholde sig til i den nye livsperiode.
Men små børn oplever også alt muligt i deres hverdag, der gør dem anspændte og ude af flow. Derfor er det herligt, når vi som forældre indimellem får mulighed for at skabe de øjeblikke, hvor de kære børn og unge kan give slip, mærke livsglæden og bare hvine af fryd og grin.
Årh, hun var så glad og afslappet, da hun skulle falde i søvn bagefter, den kære Hannah-mus. Fordi det der grin simpelthen var så tiltrængt og gjorde så godt. Så om det er pruttelyde, kildetur, gakkede gangarter eller jokes er lige meget. Blot latteren indimellem får lov til at boble det hele på plads.
2 kommentarer
Et tip til både småbørn, teen-agere og VOKSNE. Jeg er læge, og hold op, hvor er der mange mennesker med manglende kropsbevidsthed og f.eks. holdningsproblemer til følge. Som en meget rigtigt betegnede det, så er vi blevet en kultur, hvor kroppen nærmest udelukkende tjener som stativ for hovedet.
Tak for en rigtigt god blog, som ofte får mig til at genfinde perspektivet.
Mvh
Ellen, mor til piger på hhv 6+2+2 år
Kære Ellen.
Tusind tak for dine ord. Ja, du har helt ret. Det gælder også os voksne, at vi skal huske betydningen af vores krop. At gøre godt for den. For syv søren – det er synd for den, at den så let bliver glemt i hverdagen.
Rigtig god dag – kh. Louise