GODT GÅET SMÅBØRNSFORÆLDRE + EN OPFORDRING

Forleden var jeg på café alene, og ved siden af mig sad to veninder og den ene venindes lille søn. De hyggede sig, snakkede og grinede. Men det var også tydeligt, hvor krævende det at være småbørnsforælder, når man skal forene to verdener. Barnets verden, der bl.a. handler om at ville ud på toilettet hele tiden, fordi der er malet palmer på væggen derude, om at putte fingrene ned i flødeskummet på kakaoen, fordi det ser så blødt ud, og at ville tegne på caféens aviser med grøn tush.

Og så voksenverdenen der handler om snak med snak på. Og så lidt mere snak og bla bla bla. Det er ikke den mest afslappende ting i verden at fokusere sin bevidsthed dels på barnets verden med de mange gøremål, og dels på venindeverdenen med de mange ord.

Så HATTEN AF FOR ALLE JER, der dagligt manøvrerer rundt i sådan en virkelighed med nerverne nogenlunde i behold. Det er så sejt.

Veninden gik med drengen ud på toilettet 3 gange for at se på palmerne derude og snakke om aber. Og alle 3 gange væltede hendes stol bagover. Med et brag. Fordi den var læsset med poser med nyindkøbte shoppingvarer. Og så hele den der købmandsbutik, de fleste slæber rundt på, når de har små børn.

1. gang stolen væltede, da hun rejste sig, kom hun med et overrasket udbrud.

2. gang den væltede lød det: “Nu får jeg snart stress af alt det lort her.“

3. grinte hun, fordi det var urkomisk.

Jeg sad og tænkte på, at det var vores forbrugersamfund i en nøddeskal. Stolen der ikke kan stå selv under vægten af alt ‘det lort’. Hvis vi ønsker at skabe et trivselssamfund i stedet for et forbrugersamfund, indebærer det så ikke, at vi lader være med at købe så uendeligt mange ting hele tiden? Dimser der forfører os i øjeblikket, men derefter efterlader rod eller en tom fornemmelse med lyst til at jagte nye dimser. Så vi iler mod genbrugspladsen for at huset ikke drukner i dimser.

Jeg var i hvert fald glad for at se den stol blive væltet 3 gange og blive mindet om, at forbrugerisme ikke bare er dybt komisk, men tragikomisk, fordi der er en planet, der lider under det. Det må være vores pligt at hjælpe vores børn til at forstå det.